Sådan får du hjemmedyrkede grønsager

 Vores (og sneglenes) lille køkkenhave

Drømmen om den rige køkkenhave blomstrer hvert forår, og nogle måneder senere viser det sig, at der skulle en vedvarende indsats til for at få den til at gå i opfyldelse :-(
Vi er kommet et pænt skridt videre i år. Alt er ikke gået godt, men det er betydeligt bedre end sidste år.

Fra drivhus til køkkenhave
Kartoflerne har givet glimrende. Næste år finder vi en bedre sort, men ellers er der vist bestået. Også rødbederne får tommelfingre opad. Deres liv startede i drivhuset og i forsommeren satte vi de spæde planter ned i køkkenhaven. Nu høster vi de runde farvebomber i rigt mål.

Sneglene høster
Squashplanter har fulgt samme opskrift. Planterne er rigtig fine, men endnu har vi ikke kunnet høste. Det har sneglene til gengæld, så vi skal have fundet en metode til at snyde de slimede krybere.
Bladselleri ser ud til at gå fint, mens gulerødderne slet ikke fungerer i den tidligere mødding, som vi nu kalder køkkenhave.
Alle erfaringer bærer vi videre til næste år, hvor ambitionerne bliver en lille smule større end i år.
Det er altsammen så fint.

Sådan gør du
Men i overskriften har jeg lovet at give dig opskriften på at få hjemmedyrkede grønsager. Den kommer her:
Bliv venner med nogle dygtige havemennesker, der har brugt flere år på at opbygge en nærmest perfekt køkkenhave. Og vent så på, at de tager på en længere ferie midt i den sæson, hvor herlighederne er klar til at blive høstet. Det har vi gjort, så i dag kunne Solle hente en spand med kartofler, løg, to slags persille, artiskokker og spidskål. Og på søndag henter vi nok en spandfuld mere.
Så er havearbejde en ren fornøjelse :-)

Så er der fest

Nu skal du bare høre.
På lørdag holder Solle og jeg fest for 15 af vores venner. Det er med levende musik og hele mulletjavsen, og det koster os 200 kr. plus det løse.
Vi skal ikke engang rydde op dagen efter.
Personaleforeningen hos Tankegang og Folia - den hedder Kortklubben - står bag arrangementet, og konceptet er enkelt: Alle ansatte inviterer deres venner. Så samles vi i Tankegang og Folia til en øl og en rundvisning. Bagefter kører vi til Frederikshavnerhallen, hvor der er spisning og senere koncert med et band, der hedder Hans Knudsens Plads. Sej rock, har jeg hørt.
Kortklubben betaler nogle grundomkostninger, og så betaler hver gæst 100 kr. alt inklusive. Når selve koncerten begynder, skal vi dog betale for drikkevarerne.
Vi slår mange fluer med 1 smæk.
- I Tankegang og Folia får vi en god fælles oplevelse.
- Vi får vist vores virksomhed og kolleger til vores venner.
- Vi har en sjov aften med vennerne - og med 130 andre.
Alt det og meget mere for bare 100 kr. pr. snude - det er da genialt!
Solle har været meget aktiv med at invitere, og det gik nemt at samle 15 gæster. Der er en håndfuld, som har meldt afbud, men som har været meget glade for at få budet. Ingen har øffet over, at det kostede 100 kr. plus lidt til drikkevarer.
I en travl hverdag kan det knibe med at holde kontakten til alle venner. Vi synes tit, vi skylder nogen en invitation. Nu får vi lige en masse pluspoint på kontoen - så måske bliver vi inviteret rigtig meget ud i den kommende tid.

In og yt på Facebook

Er det cool at være på Facebook, eller er det allerede blevet håbløst gammeldags? Er man hot nu, hvis man har vinket farvel til det populære sociale netværk og nedlagt sin profil?
Jeg ved det ikke, men det står mere og mere klart, at Facebook ikke blot er et mødested - det er også et modefænomen. Og mode skifter som bekendt.
En overgang var der stor prestige i at have mange venner på Facebook. Havde man under 3-400 var det simpelthen fordi, man ikke havde ret mange interessante venner, og så var man vel selv uinteressant?
Forleden hørte jeg så, at man er overfladisk, hvis man har over 500 venner. Det kan rent fysisk ikke lade sig gøre at følge med i så mange menneskers profiler. Så hvis man har mange hundrede venner er det bare for at fremstille sig selv som en interessant person.
Skal man skrive på folks væg, deltage i spil og sende applikationer til vennerne? Viser det, at man er med på noderne, eller er det et bevis for, at man ikke kan få tiden til at gå med noget fornuftigt?
Det ved jeg heller ikke.
Selv kom jeg ind i ansigtsbogen i starten af året, og jeg er ikke en særlig flittig bruger. Jeg tror, jeg oprettede en profil, fordi jeg forsøger at følge med i alle spændende former for medier.
Siden fandt jeg ud af, at jeg kunne finde gamle klassekammerater, venner og folk jeg havde truffet i forbindelse med sport eller foreningsarbejde. Det er sjovt. Jeg bliver simpelthen glad, når jeg får en helt uventet hilsen fra en person, jeg har haft det skægt med for mange år siden.
Min moral siger mig, at jeg også skal svare dem eller selv gøre en lille indsats for at opsøge gamle venner. Det har jeg desværre ikke gjort endnu, men det kan være, jeg tager mig sammen i juledagene.
Derimod kommer jeg ikke til at deltage i konkurrencer og spøgefulde aktiviteter på siden. Jeg gider heller ikke skrive en ligegyldig sætning om, hvad jeg foretager mig netop nu. Jeg synes, det er ligegyldig information.
Om mit forhold til Facebook er trendy eller ej - det ved jeg ikke. Mon ikke det er lige som med mit tøj: Det har været moderne engang og bliver det sikkert igen.