Jeg savner betalingsbalancen

Da jeg var ung, dukkede en venlig og meget pædagogisk mand ved navn Hans Bischoff med jævne mellemrum op i TV-Avisen. Så vidste vi alle sammen, at den var gal igen.
Hans yndlingsemne var betalingsbalancen. Den havde det elendigt i 1970erne og 1980erne, og Hans Bischoff kunne tegne og lege med klodser, så de her grueligheder var til at forstå for os tv-kiggere.

Indgreb fra Anker
Men det hjalp ingenting. Den blev ved med at være i kæmpe minus, den forbaskede betalingsbalance.
Anker Jørgensen talte også om den, og når han gjorde det, så han meget alvorlig ud. Så kom der et eller andet indgreb, som betød, at pengene blev mindre værd eller folk skulle betale mere i skat.
Jeg tror, de fleste danskere dengang vidste, at betalingsbalancen var vigtig for vores økonomi, og at det stod skidt til med den.

Kæmpe overskud
Siden har vi ikke hørt så meget til den. Men den er der endnu.
Der er bare sket det forunderlige, at den er gået i plus. Det har den været i mange år, og nu om dage er overskuddet på betalingsbalancen betydeligt højere, end underskuddet var dengang Anker og Bischoff gjorde os bekymrede.
I de første 10 måneder af 2017 var overskuddet på 148 mia. kr. Det betyder, at vi har solgt varer og tjenesteydelser til udlandet for 148 mia. kr. mere, end vi har købt for. En del af overskuddet er renter af gæld som følge af tidligere års overskud.

Over 1000 mia. kr.
Betalingsbalancen vendte i 1990, og der er nu ophobet pænt over 1000 mia. kr. i overskud.
Økonomer elsker at være bekymrede, så enkelte har været ude at forklare, at det store danske overskud er et problem. Men langt de fleste eksperter er enige om, at den fine betalingsbalance er et udtryk for en bomstærk dansk økonomi.

En omvendt Bischoff
Hans Bischoff er for længst gået på pension, men det er vel ikke den eneste grund til, at vi ikke længere hører om betalingsbalancen. Den gode historie er, når noget går skidt.
Jeg synes godt, vi kunne trænge til at få besøg af en omvendt Bischoff en gang imellem. En, der på en pædagogisk måde kan fortælle, hvor godt det i grunden går for dansk økonomi, og hvordan vores fælles økonomiske vejrudsigt ser ud. Det er også public service.

Det skal tv sende: Noget godt

Kulturminister Mette Bock spørger i disse måneder borgerne, hvad de gerne vil se i tv - og hvordan de vil se tv. Det sker som optakt til forhandlingerne om et nyt medieforlig, som ministeren regner med at skyde i gang i starten af 2018.

Tv sender noget for de andre
Det er en sympatisk tanke at spørge borgerne, men det er også en syltekrukke. For der kommer ikke ét, men mange svar. Nogen vil have mere sport, nogen vil have mindre. Nogen vil have flere nyheder og færre vejrudsigter, andre omvendt. Nogen vil have mere underholdning, andre mindre.
Det eneste, de fleste kan blive enige om, er at tv er for dårligt. Det er for overfladisk, der er for mange genudsendelser, og der er kun noget for unge/ældre/midaldrende/gamle/jyder/københavnere/rige/fattige/middelklassen. Lige nøjagtigt folk med mine interesser er tv-stationerne helt ligeglade med, synes de fleste at mene.

Send noget godt
Jeg hører til blandt det enorme flertal, der ikke har deltaget i kulturministerens debat. Jeg ved ikke, hvad tv skal sende. Jeg vil kun kunne svare: Noget godt.
For sådan er min egen tilgang. Hvis der kommer noget spændende i tv, og jeg er hjemme og har tid, så vil jeg gerne se det. Det kan være en dokumentar, en tv-avis, et magasinprogram, sport, underholdning eller film. Det er ikke så vigtigt - bare det er godt.
Jeg sætter mig ikke foran fjernsynet og leder efter noget for bagefter at blive irriteret over, at der kun er bras. Så finder jeg hellere noget andet at spilde min tid med.

DR får kniven
Uanset, hvad folk svarer Mette Bock, så kommer hun op med et forslag om at sætte DR på skrump. Det står i regeringsgrundlaget, og Dansk Folkeparti er meget ivrig for at gøre DR mindre.
Paradoksalt nok, for DR laver mere og mere af det, befolkningen efterlyser: Noget godt.
Det går bedre for DR end nogensinde, når vi taler indhold. Men det drukner desværre i hestetransporter, mangfoldighedskonsulenter og fratrædelses-millioner til direktører, som selv siger op.

Den sidste tv-pakke

Solle joker tit med, at hun får den store tv-pakke, når vi holder sølvbryllup. Det er om 5 år, og spørgsmålet er, om tv-pakker overhovedet eksisterer til den tid.
På bare syv måneder har Netflix fået 17 pct. af danskerne som betalende kunder. For 79 kr. om måneden har de adgang til film og serier på tv, computer, mobiltelefon og iPad. De kan se udsendelserne når som helst. Bliver seeren lige optaget af en serie, kan hun nappe to, fem, syv eller sågar alle seriens afsnit på én gang. Ikke noget med at vente til næste onsdag eller søndag klokken 20.

Revolution på kort tid
Det er to generationers tv-vaner, som ser ud til at blive revolutioneret på kort tid. Det kan meget vel betyde, at det såkaldte flow-tv er væk i løbet af få år. Slut med primetime - og slut med, at DR og TV2 konkurrerer om at sende populære programmer fredag aften.
Morgendagens tv får to elementer: Nyheder og streaming.

Det nyeste nye
Nyheder er knyttet til tiden. Hvad er der sket i Danmark og Verden de seneste timer? Nyheder kan også være sportstransmissioner, grandprix og direkte konkurrencer som for eksmpel X-Factor. Aktuelle debat- og baggrundsprogrammer er naturligvis også en del af nyhederne.

Tag-selv-bord
Streaming - er alt det ikke-aktuelle. Det bliver et tag-selv-bord. Her vælger vi tv-kiggere selv, hvad vi vil se, hvornår vi vil se det, og på hvilket apparat, vi vil se det. Hvis vi vil se naturfilm i toget på vej hjem fra arbejde - så gør vi det. Hvis vi vil se dansk drama søndag aften eller torsdag eftermiddag på tv-skærmen - så gør vi det. Hvis vi vil se musikvideoer på mobilen i lægens venteværelse, kan vi også det.
Hvem kender ikke situationen med en spændende serie, man følger med i. Så går man glip af et spændende afsnit, fordi man skal noget andet en onsdag aften. Det er da irriterende.
Og det er helt unødvendigt.
Hvis vi skulle opfinde tv forfra, ville vi ikke vælge et system, hvor redaktører bestemte, hvad vi skulle se hvornår. Det mest optimale er, at vi selv bestemmer det hele.

DR-streaming
Herhjemme er vi ikke på Netflix. Vi ser meget få serier og film, og vi kan slet ikke udnytte DRs mange fine tilbud. Til gengæld er vi glade for streaming på DR. Har sofaen stået tom i et par aftener, kan vi se programmerne på Apple-tv. Alle DRs egne programmer fra den seneste uge ligger på nettet, og det benytter vi os ret tit af.
Så nu kommer jeg til at mangle en sølvbryllupsgave.

Fordomme om de andres kedelige liv

Et kigind gennem min fars ruder.

Jeg har lige været ude at løbe en dejlig aftentur her i Middelfart, hvor min far bor. Under Lillebæltsbroen, ud til Strib og tilbage igen til byen med et lille slag op på Odensevej og ned omkring havnen.
En stille, kold aften med klart vejr. Og det bedste af det hele er, at jeg hverken var skadet i det venstre eller det højre ben :-).

Diskret kig ind ad vinduerne
Normalt løber jeg ude i skoven eller i ingenting, så det er en dejlig afveksling for mig at løbe gennem byen. Og når det så er om aftenen i tv-timerne, får jeg mig et diskret kig ind gennem vinduerne.
Ude i Strib er det uundgåeligt. En del af de store villaer har panoramavinduer ned mod Lillebælt, og de beder nærmest folk om at kigge ind. Så det gør jeg med stor fornøjelse.

Ægte livskvalitet
I aften sad der et midaldrende ægtepar i deres store stue og så på en tv-skærm, der fyldte hele endevæggen. De sad 5 meter fra hinanden i hvert sit designermøbel. Mundvigene vendte nedad, og de var tomme i blikket.
Sikke et fattigt liv, tænkte jeg fordomsfuldt og glædede mig ekstra over min skønne løbetur. Den repræsenterer for mig den ægte livskvalitet.

Teenagerens uoverskuelige verden
Et andet sted sad en teenagepige foran computeren med hovedtelefoner på. Også hun så misfornøjet ud. Måske sad hun og makkede med nogle meningsløse matematikopgaver - måske var der bare en veninde, der havde delt en side på Facebook fra pigens tidligere kæreste. Godt jeg ikke er teenager i denne uoverskuelige verden, tænkte jeg og glædede mig endnu mere over den ukomplicerede løbetur.

Akvariefisk og en fri fisk
Et tredje sted stod der akvarier rundt langs alle væggene i stuen. Sikke et sølle liv for de fisk - i et lille indelukket bassin i en kedelig stue midt inde i en lille by. Hver dag kan de svømme 30 cm frem og tilbage og vente på højdepunktet, hvor ejermanden kaster nogle ildelugtende grøn-brune piller ned i vandet, som fiskene kappes om at æde.
Nej, så hellere være en fri fisk, der kan løbe til højre eller venstre i Middelfarts gader.

Halvgammel løbetosse
Mens jeg har været det, har 100 mennesker i Middelfart måske rystet på hovedet over den halvgamle løbetosse, der tror han er lykkelig, fordi han spunser rundt der sent på aftenen og glor ind ad folks vinduer.

Tv-lotteriet

Vi bor verdens bedste sted. Vi glæder os næsten hver dag over at have al den natur for os selv - og så lige uden for byen.
Så er der nogle få omkostninger, man må tage med. Én af dem er, at fjernsynsforbindelsen er ustabil. Det er ikke den største ulykke i vores liv, for vi ser ikke tv hver dag. Men det er selvfølgelig irriterende, at vi føler os som deltagere i et lotteri. Vi ved aldrig, om fjernsynet virker.
Gennem tiden har vi investeret i adskilligt nyt udstyr, og vi har flere gange haft kloge teknikere på besøg. Det forhindrer ikke atmosfæriske forstyrrelser.
Da Danmark gik over til digitalt signal, valgte vi en sikker løsning hos firmaet Boxer. Vi købte den mindst mulige pakke, så vi kunne se de gratis kanaler fra DR og TV2. Oven i kommer TV2 News, TV2 Charlie og nogle kanaler, som vi aldrig ser.
Når forbindelsen ryger, går det ALTID ud over DR1, DR2 og TV2. De ekstra kanaler, som vi ikke er interesserede i, går fint igennem. Det samme gør TV2 News, så den er vi meget glade for. Her kommer hele tiden en frisk tv-avis og til overflod er der længere interviews med spændende, aktuelle personer.
I aften er forbindelsen i orden, så vi kan se Anna Pihl eller Flådens Historie. Jeg har ikke brug for det, men det er da meget hyggeligt.
Til gengæld var der lidt krise i går formiddags, da TV2 viste finalen i tennisturneringen i Farum. Vejret var ikke super, så jeg ville da godt lige have Wozniacki til at stå at køre over i hjørnet af stuen - hvis jeg tilfældigvis skulle komme forbi fjernsynet. Men det var helt umuligt. Der var slet ingen forbindelse, og jeg kunne heller ikke finde noget sted på nettet, hvor man kunne følge kampen.
Det var en lang halvanden time, inden den første website kunne offentliggøre det glædelige resultat.
Men samlet set er jeg rigtig glad for vores tv. Når jeg hører andre brokke sig over alle de dårlige programmer, de sidder og ser, så er jeg glad for, at vi har et stærkt begrænset udbud.
Når der er forbindelse.

Den klogeste investor

I aftes viste DR 1 en virkelig uhyggelig thriller: Dokumentaren om Roskilde Bank.
Sådan en udsendelse kan få mig til at tvivle på, om alle mennesker nu også har gode motiver til deres handlinger.
De bankfolk, som i ugerne op til Roskilde Banks kollaps sad og ringede rundt til kunderne for at få dem til at tegne aktier i banken - de må da have tænkt mere på deres egen provision end på kundernes bedste.
Et af ofrene var en kasseassistent fra et byggemarked. Da hun fyldte 21, fik hun frigivet en børneopsparing på 18.500 kr. Hun drømte om at flytte til København og uddanne sig som multimediedesigner, så i første omgang gjaldt det bare om at anbringe forældrenes opsparing i noget sikkert. Hun ringede til Roskilde Bank for at flytte pengene over på en konto, der gav gode renter.
Bankdamen opfordrede vores veninde til at købe Roskilde Bank aktier. Det ville kasseassistenten lige tænke over, og da hun vendte tilbage for at sige nej, lod hun sig alligevel overtale. 2 uger efter overtog Nationalbanken Roskilde Bank, og aktierne var værdiløse. Farvel, børneopsparing.
Pigen vidste intet om aktier - heller ikke, at Roskilde Bank var en høj-høj risiko aktie, der var faldet 50 % på få måneder. Det fik hun ikke oplyst af den venlige dame i banken.
Føj. Hvordan kan et menneske få sig til at gøre det imod en sød pige uden forstand på aktier og økonomi?
Heldigvis slap tv ikke den uheldige aktieejer med det samme. Hun viste sig nemlig at være et rigt menneske, lige bortset fra det med økonomien.
Den bedragede kasseassistent fortalte til tv, at hun var blevet skidesur, men at det meget hurtigt gik over, fordi det jo ikke kan betale sig at ærgre sig over penge.
Sådan! Det kan man da kalde rigdom. Vi siger så tit, at penge ikke er alt, men vi lever ikke efter det. Det gør vores veninde, så jeg er sikker på, at hun får et rigt liv.

Hilsen fra et forkert tv-segment

De kyndige mennesker, som tilrettelægger tv-stationernes sendeflader forsøger på videnskabelig vis at finde de programmer, folk gerne vil se - og at sende dem på de tidspunkter, hvor folk har lyst til at se dem.
De deler os tv-kiggere op i segmenter, og sådan en fredag aften må Solle og jeg endnu engang konstatere, at vi simpelthen tilhører et forkert et af slagsen. Vi passer ikke ind i planlægningen.
Fredag og lørdag vil vi gerne flade ud foran fjerneren og se en engelsk krimi, god dansk tv-drama, en nyere dansk film eller en spændende dokumentar.
Det kan vi ikke komme til. Fredag aften byder begge kanaler på amatørkonkurrencer efterfulgt af amerikanske B-film. Lørdag er også fladpandet underholdning, suppleret med Olsen Banden eller en af de gamle med Dirch Passer.
De programmer, vi gerne vil se, bliver sendt i rigt mål sent om aftenen mandag - torsdag. Især de engelske krimier bliver til midnatsforestillinger, og det er alt for sent for os. Vi er simpelthen kravlet i seng længe inden.
Vi synes ellers selv, vi er nogenlunde normale. Det kan ikke passe, at ingen vil have lødig underholdning fredag og lørdag aften, mens alle gerne vil have det de andre dage i ugen.
Jeg kan godt regne ud, at det har noget med børn at gøre. Vild Med Is og de andre amatørkonkurrencer kan samle en børnefamilie foran fladskærmen med en pose vej-selv-slik fra tanken. Det under jeg folk, og jeg er bestemt ikke modstander af harmløs underholdning.
Men der er også voksne børn, som gerne vil se fjernsyn i weekenden, så fra vores segment vil vi gerne efterlyse et lidt bredere sortiment på de to store tv-aftener.
Og så vil jeg gerne slutte med ros til Danmarks Radio. Vi elsker jeres serier søndag aften klokken 20, og tidspunktet er helt perfekt. Det er en dejlig afslutning på weekenden at have gjort alt klar til klokken 20, og så sætte sig til rette og følge med i Rejseholdet, Krønikken, Taxa, Ørnen, Nikolaj og Julie eller Sommer.
Det kan vi godt lide i vores segment.