Til kamp mod støttestrømperne

 En stram sag, hva?

Din bil larmer, og du kører på værksted. Det fikser jeg, siger mekanikeren og fjerner lydpotten.
Den fornemmelse havde jeg, da jeg for et par uger siden ringede til sygehuset og beklagede mig over den støttestrømpe, jeg skulle have på efter operationen for åreknuder.
Det eneste problem, jeg oplevede med mit ben, var at støttestrømpen generede mig. Jeg blev inviteret til at komme forbi veneklinikken og resultatet var, at jeg fik en ny strømpe, der sad endnu strammere end den første. :-(

Hjælper uanset hvad
Selve støttestrømpen står ikke til diskussion hos folk i hvide kitler. Uanset, hvad jeg oplever, så hjælper den på blodomløbet, og det er nødvendigt efter, at lægen har pillet årer ud af benene.
Min oplevelse var, at jeg havde det fint i benet om aftenen, når jeg befriede mit ben fra fængslet. Det gik allerbedst om morgenen efter en hel nats frihed, og det var en decideret plage at trække det snærende stykke tekstil på benet.
Min ankel hævede i løbet af dagen og blev sig selv igen om natten, fortalte jeg den flinke sygeplejerske.
- Hvis anklen hæver, har du problemer med blodomløbet, og så har du brug for støttestrømpen, lød svaret.
Jeg kan godt være autoritetstro, så jeg holdt pinen ud og levede med generne, indtil de to uger var gået. Siden har der ikke været nogen problemer.

Behandling af raske
De søde sygeplejersker insisterer på at give folk støttestrømper, fordi de er sikre på, at det hjælper patienten.
Men jeg tvivler på nytteværdien.
Jow, for syge folk, der beviseligt har problemer med blodomløbet, kan det være nyttigt. Men det er ikke givet, at raske folk, der får fjernet nogle årer, har dårligt blodomløb. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, hvad jeg selv har oplevet.

Lige så nemt som Nem-ID
Og jeg ved, at sundhedssystemet elsker støttestrømper. Tusindvis af gamle mennesker skal døje med at trække de stramme strømper på og af hver dag. Det er forbistret svært og kræver mange kræfter. Derfor skal man have besøg af en hjemmehjælper to gange om dagen - eller man skal lære at bruge et smart stativ til at trække strømpen af og på. Det er nogenlunde lige så nemt som Nem-ID.
Min far fik i flere perioder ordineret støttestrømper. Senest her i efteråret, hvor hans ben begyndte at hæve. Det gik endnu værre, da han havde brugt støttestrømperne i et stykke tid, og lægen forbarmede sig og løslod benene. Så svandt benene mærkbart ind i løbet af et par uger.

Offentlig debat, nu
Det er heller ikke noget bevis. Men det er da et indicium.
Lad os få en offentlig debat om støttestrømpernes berettigelse. Strømpen er kastet!

Dagens dumhed

Her er søndagens dumhed fra mig. Eller i hvert fald dagens første.

Den startede nemlig om morgenen. Jeg havde planlagt at løbe ned i Tankegang og hente min cykel. Så kunne jeg tage avisen med oppe fra hovedvejen.

Vejret var fint, så jeg luntede afsted ned af bakken. Dagen før havde jeg løbet en lang tur, så jeg havde en lille forstrækning bag på højre knæ, men de 6 kilometer ned til byen skulle jeg nok kunne komme igennem.

Alt gik fint, indtil jeg nåede Midtpunkt 40. Min cykel stod ikke i stativet. Det var dagens dumhed - jeg måtte jo have sat den ned i cykelkælderen, som jeg ikke havde nøglen med til. Jeg var faktisk lige ved at løbe hjemad på de trætte ben, da jeg kom i tanke om, at nogen måske kunne hjælpe mig med at komme ned i cykelkælderen. Øjeblikket efter kom en ung pige, og hun låste op for mig. Tak, tak. Men cyklen - den var der ikke.

Det var dagens dumhed. Hvornår lærer jeg at bruge den cykelkælder hver gang i stedet for mageligt at stille jernhesten i stativet?

Jeg strakte ud og løb langsomt tilbage. Jeg var forbi Brugsen og hente rugbrød og rundstykker, så det var faktisk lidt besværligt at løbe op ad bakken. Hele vejen hjem ærgrede jeg mig. Ikke så meget over den mistede cykel men over, at jeg nu skulle bruge en halv solskinsdag på at anmelde tyveriet til politi og forsikring.

Derhjemme gik jeg til bekendelse, og da jeg var færdig med min historie sagde jeg pludselig: Det kan være den står ude i laden. 12 sekunder senere kom jeg tilbage og konstaterede, at det gjorde den.

Det var dagens dumhed.