Et bedre liv til 1 mio. danskere

Det er her gratis - men bruges af for få

Diskussionen om ulighed irriterer mig. Den er sådan set interessant, set ud fra et moralsk synspunkt, men jeg synes, den fjerner fokus fra det største problem, vi har i Danmark: Op imod 1 mio. mennesker har et dårligt liv.
I stedet for at sammenligne deres liv med andres, skal vi hjælpe dem til at få et bedre. Det må alle for pokker da kunne blive enige om.

Ud af skolen til ingenting
Hver sjette, der forlader folkeskolen, får ikke mere uddannelse. De får ingen job og ender som kontanthjælpsmodtagere, pensionister, kriminelle eller hjemløse. Hver sjette. Det er en katastrofe.
Det har stået på i årevis, og resultatet er, at vi har en kæmpe gruppe, som lever et sølle liv.

For fedt
40 pct. af danskerne er overvægtige og i for dårlig form. På sigt medfører det livsstilssygdomme, smerter, sygedage, isolation og tab af job og netværk for mange af dem. Vi uddanner og ansætter flere og flere læger og sygeplejersker, vi bygger stadig større hospitaler, og pøser milliarder ud til medicin, men sygehusvæsenet er konstant bagud. Det skal gribes an på en helt ny måde.

Flygtninge og ældre
Over halvdelen af flygtninge og indvandrere i Danmark er reelt uden for samfundet. De har intet arbejde, taler dårligt dansk, har næsten ingen penge og føler sig på ingen måde som en del af Danmark. Resultatet er alt for høj kriminalitet og isolation i det, vi nedladende kalder for ghettoer. Det er noget møg for dem og for alle os andre.
Og så er der en overset gruppe af gamle, som er ensomme og syge. Mangle lever et sølle liv med masser af medicin og minimal menneskelig kontakt.

Drømmen brast
Alle disse gode mennesker har haft en drøm om et godt liv, som er bristet. Når de har fået problemer, møder Systemdanmark dem med krav, påbud og regler, de skal leve op til. De mærker presset fra omverdenen om at tage sig sammen og om at have dårlig samvittighed over at nasse på os andre. Det bliver det ikke bedre af. Tværtimod.
Resultatet er 1 million dårlige liv. 1 million menneskelige katastrofer. Og en helt enorm udgift for samfundet, som vi så bebrejder de dårlige liv, at vi andre skal betale.

Opgaven: Hjælp folk til et bedre liv
Det skal vi gøre på en helt anden måde. Jeg har naturligvis ikke en trylleformular, der kan løse alle problemer, men vi kan da starte med at påtage os den opgave at gøre tingene helt anderledes.
Hvis alle politikere og alle vores gode ansatte i stat og kommune så det som en fælles forpligtelse at hjælpe folk med at få et bedre liv, var vi allerede nået et langt stykke vej.
Den måde at tænke på bør gennemsyre enhver lov, ethvert cirkulære, enhver bekendtgørelse, enhver administrativ afgørelse og enhver kontakt med de borgere, der har brug for hjælp. Det frivillige Danmark står klar til at hjælpe, så her er en enorm ressource, der kan bruges bedre.

Give folk muligheder i stedet for cirkulærer
Jeg taler ikke om, at vi ukritisk skal give flere penge til folk. Jeg taler om en grundlæggende værdi om at hjælpe folk til at komme på fode. At give dem muligheder for at få det bedre og klare sig bedre. At tage udgangspunkt i deres drømme, evner og muligheder i stedet for at dunke dem i hovedet med cirkulærer og uforståelige skemaer.
Nogen gange er jeg lige så håbløs en drømmer, som John Lennon kunne være. Jeg ved godt, at vi ikke kan gøre alle lykkelige. Men vi kan da prøve. Ikke mindst, når vi kan se, at det vi gør nu, er helt og aldeles galt.

Breaking: Ny skoledirektør i New York

Det er altid interessant at følge de lokale medier, når man er ude at rejse. New York er ingen undtagelse.
Er det Michael Jacksons nye cd, der optager medierne? Sammen med sine brødre trådte han sine musikalske barnesko i Harlem. Er det Bushs nye bog, hvor han endnu engang afslører sine begrænsede evner?
Nej, den største historie, vi endnu har oplevet i New York er, at borgmesteren har udnævnt en ny skoledirektør. Valget faldt på Cathleen P. Black, som du selvfølgelig ikke kender, men lige som New Yorks borgmester Michael Bloomberg har hun gjort en stor karriere i mediverdenen. Hun var en af de ledende kræfter bag avisen USA Today og har siden været blandt de øverste chefer i Hearst koncernen.
En ny topembedsmand i kommunen - er det virkelig breaking news?
Ja, det er det af to grunde. For det første er New Yorks skolevæsen USAs største. New York er ca. tre gange så stor som Danmark. For det andet er undervisning Bloombergs absolutte politiske topprioritet.
Der er sket mange fremskridt i mangemilliardærens 8-årige borgmestertid, men udviklingen er også gået i den gale retning på ét vigtigt område. De sorte og latinoerne klarer sig dårligere nu, end de gjorde tidligere.
Det kunne Bloomberg ikke acceptere, og derfor fyrede han skoledirektøren og hyrede den 66-årige Cathleen Black. Hun har ingen erfaring fra undervisningsverdenen, hun har aldrig været politiker og har aldrig haft et offentligt embede.
Men hun er ifølge Bloomberg "a wolrdclass leader". Og det har New York brug for for at sikre en god start på livet for millioner af unge, uanset hudfarve.
Jeg synes, det er fedt at høre sådan en melding fra en toppolitiker. Selv om Danmark kun er en tredjedel så stor som New York, kan vi godt have visioner. Ikke sådan nogle tomme Lars Løkke floskler om at være verdens bedste til dit og dat, men reelle visioner, som vi sætter handling bag.
Det ville være breaking news, men det ville nok ikke få større dækning end Vild med Dans.

Farvel, Kent

I går fik jeg en uhyggelig mail om, at en af mine gamle klassekammerater, Kent Sørensen, var død af et hjertestop, 47 år.
For mindre end en måned siden var jeg sammen med ham til en rigtig dejlig fest i Holstebro, som markerede 30-året for vores realeksamen. Kent, der boede i Århus, var en af initiativtagerne til arrangmentet, lige som han var for 5 år siden. Sådan var Kent - en rigtig rar fyr, der elskede at organisere noget for folk.
Han var mangeårig formand for vandpolosektionen i Dansk Svømmeunion. På hjemmesiden skriver unionen, at dansk vandpolo har mistet sin store ildsjæl. Det tror jeg på.
Kent spillede vandpolo allerede da vi gik i skole, og han tilbragte en stor del af sin fritid i bassinet og med at organisere kampe. Ved festen fortalte han med et stort grin, at han blev smidt ud af gymnasiet, fordi han havde for mange forsømmelser og alligevel valgte at tage på en 14 dages vandpolotur til Budapest.
Kent havde en enestående evne til at vinde andre menneskers fortrolighed. Jeg synes selv, jeg havde et ganske særligt forhold til Kent - men det tror jeg alle andre i klassen synes, og det gælder garanteret også halvdelen af landets vandpolospillere.
Men det er ikke en nær og dybt fortrolig ven, jeg har mistet. Vi havde nogle dejlige år sammen i folkeskolen, og siden har vi kun mødt hinanden to gange.
Når det er så chokerende, er det naturligvis fordi, det er en mand på min alder, der pludselig falder død om af et hjertestop. Så kommer det tæt på. Så bliver det der med livsstilssygdomme, kost, rygning, alkohol og motion ikke bare noget, man læser om i et blad. Nu er det mine jævnaldrende, klassekammerater og venner, det rammer.
Naturligvis har jeg oplevet alvorlig sygdom blandt venner og dødsfald i familien. Der er også nogle venners venner eller søskende, der er døde i en ung alder. Men Kent er den første lidt tæt på, som det sker for.
Farvel, Kent, gamle dreng. Hav det godt.