Papiravisens snarlige død

Da jeg gik på Journalisthøjskolen (med stort, for der var kun den samme dengang) i 80erne diskuterede vi ofte papiravisens skrøbelige fremtid. Dagblad efter dagblad havde drejet nøglen rundt, og oplaget på de overlevende faldet med ca. 1 pct. om året.
Den alvorlige trussel var de unge. Disse håbløse væsener, der ikke havde forstået betydningen af en fri og uafhængig presse, men som gik mere op i disko, punk eller det, der var værre.

Internettet
Så kom internettet, og med det de første dødsdomme over den trykte avis. Jeg tror selv, jeg var blandt de kloge, som ikke ville give papiraviserne længere levetid end til år 2010.
Nu er jeg så klog, at jeg ikke tør udtale mig skråsikkert. Men jeg ved, at papiravisernes oplag går støt tilbage, og det skyldes igen de unge. Ingen under 30 holder en avis, så vi kan tælle ned til den sidste gamling sidder og bladrer stædigt i det sværtede papir.
Eller hvad?

Er det kun skærm vs papir?
Logikken holder ikke. De unge læste ikke avis i 80erne, men en stor del af os, der var unge dengang, gør det i dag.
Er det nu helt sikkert, at de unge i dag ikke vil læse papiravis om 10, 15 eller 20 år? Kan vi mon vænne dem til det?
Er det helt bombegranatsikkert, at de altid foretrækker en skærm for papir? Er det skåret i granit, at fremtidens midaldrende ikke interesserer sig for lokale og regionale nyheder? Jeg tror det ikke.
Jeg tror, aviserne skal kigge på indholdet, på temaerne, på vinklingen, på sproget og på formen. En del af dem ser 80er eller 90eragtige ud og henvender sig ret entydigt til sådan nogen som mig. Det er egentlig ret naturligt, for jeg er en typisk avislæser, og det er god latin at give sine kunder det, de vil have.

Spyt de dyre vine ud
Men der skal også nye kunder i butikken, og de kommer ikke med historier til og om midaldrende. Anmeldelser af restauranter og dyre vine, beskrivelse af eksotiske rejsemål og konforme læserbreve fra sure gamle mænd får ikke min kloge datter til at holde avisen.

Mere klima og fitness
Avislæsere vil overraskes og have nye vinkler på tingene. Vi vil også gerne puffes lidt til. Så jeg tror, der skal mere klima, fitness, digitalt og sundhed i spalterne. Mere om Netflix og Apple og mindre om DR og TV2. Mere humor, mere natur, mere videnskab og teknologi. Flere unge stemmer og skribenter og flere børn og unge i spalterne.
Skriv avisen til en yngre målgruppe. Vi andre vil gerne læse med. Hellere end gerne.

Sats på indholdet

Unge - det vil sige folk under 35 - kalder lidt hånligt aviser for gamle eller gammeldags medier. De mener, at den trykte avis er tæt på at dø, og at de store dagbladskoncerner selv er skyld i ulykken. Aviserne har simpelthen ikke opdaget de nye medier i tide.
Det sidste har de lidt ret i. Men også kun lidt. Det tog sin tid, men mediehusene i dag har virkelig gode websites, og de er hurtige til at integrere de nye sociale medier og til at tilbyde deres indhold på andre kanaler - mobilen eller iPodden.
Det kniber med at tjene penge på alt det nye, og igen er de unge lettere hånlige over for mediehusene. Når Facebook, Google og MySpace kan skabe overskud, må mediehusene se at tage sig sammen og finde modeller til at få del i kagen.
Det er ikke bare korrekt. Det er også helt nødvendigt - for de sociale medier og for os alle sammen. Det er nemlig journalisterne, der skaber det helt fundamentale i de mange nettjenester: Indhold.
Se på min blog. Jeg har ikke skrevet en eneste nyhed, som har offentlig interesse.
Jeg har kommenteret en masse nyheder. Det kunne jeg ikke gøre, hvis ikke nogen havde produceret selve nyheden. Det kræver en journalistisk indsats, som hverken bloggere, twittere, facebookere eller andre web-aktivister lægger for dagen.
Råstoffet i alt det, der kan tjenes penge på, er journalistisk arbejde. En meget væsentlig del af det kommer fra dagbladene - de gamle medier. DR og TV2 er selvfølgelig også vigtige bidragydere, men det er stadig avishusene, der føder langt de fleste nyheder i Danmark. Og i USA, England og resten af den vestlige verden.
Jeg kan lige så lidt som alle andre forudse, hvad aviserne skal leve af i fremtiden. I USA er nogle meget store aviser bukket under, og noget lignende kan også ske i Danmark. Men derfra og så til at spå de såkaldt gamle medier en sikker død - der er et stykke vej.
Jeg tror, der er tale om en naturlov. Mediehusene dækker et behov, som omverdenen har. Når der er et behov, er der også et marked, så der skal nok komme en fornuftig forretning ud af nyhedsproduktion igen på et tidspunkt.
Mit lille råd til branchen må være at fokusere på indholdet. Så dækker I omverdenens behov, og så klarer I jer i fremtiden. De nye kanaler og det nye forretningsgrundlag dukker såmænd op af sig selv. Udviklingskræfterne skal først og fremmest bruges på at skabe godt indhold. Det vil vi altid gerne købe.

Sprogflop på P1

Det ugentlige sprogmagasin på P1 er kommet i nye klæder her i 2009. Den nye vært er gået radikalt til værks, og såre velfortjent har han fået det meste af lytterskaren på nakken.
Premieren var tæt på at være uudholdelig. Hverken værten eller hans interviewofre fik lov at sige to sætninger i træk. Der skulle hele tiden musik eller et lydklip ind.
Protesterne væltede ind, og der kom lidt færre klip i de kommende udgaver - men stadig uudholdeligt mange. Til gengæld bevægede emnerne sig længere og længere væk fra det sproglige og mere hen imod samfundsforhold og politik.
Topmålet af pinlig tidsspilde indfandt sig i denne uges program, som stort set ikke handlede om sprog. Her var emnet det nye programs krise og værtens problemer. Det var en usammenhængende, umorsom reportage, og den havde ingen som helst relevans. Jeg holdt ud til slutningen og fik at vide, at studieværten nu vil lave programmet om igen.
Her er et godt råd: Fokuser på indholdet. Det er sådan set varemærket for P1.
P1 har en række andre specialmagasiner:
Mennesker og medier - handler om medier.
Alletiders Historie - handler om historie
Harddisken - handler om ny teknologi
P1 Business - handler om erhvervsforhold
Klilma og miljø - handler om klima og miljø
Coaching på P1 - handler om coaching.
Hvad mon et sprogmagasin så skal handle om? Krig og fred? Studieværtens børn? Nej vel. Det skal handle om sprog.
På P1 er indhold vigtigere end form. Det behøver ikke at være kedeligt, og der må gerne være lydklip, jingler og musik. Men P1 er og bliver taleradio, som fordyber sig i nogle emner.
De mange protesterende er ikke sure, gamle mænd, som er imod enhver forandring. I de seneste år har vi vemodigt vinket farvel til mange gode P1 programmer og glædet os over, at de blev erstattet af nye med andre kvaliteter. Besøgstid og Kulturkontoret er 2 rigtig gode fornyelser.
Sprogprogrammet må også gerne skifte vært og form og tage nye emner op. Men det skal altså være et sprogprogram.
Jeg giver det en ny chance på fredag, og så sætter jeg min lid til, at P1s ledelse følger lige så kritisk med som lytterne.