Skibsuret overlevede ragnarok

 

Mette med det dejlige smil og det gamle ur. 

 Skipper Tørnæs med uret, der overlevede Ragnarok

Ved min svigerfar Hans Lillelund Ovesens begravelse sad vi over for Laurits Tørnæs, der lige som Hans var en meget dygtig fisker i Esbjerg i 50erne og 60erne. Han kender familien og vidste, at vi boede i Frederikshavn, og for at være venlig nævnte han, at han forresten skulle have været til vores by i vinter. Han skulle hente et ur, der stammede fra hans kutter Vidar, og som en dame i Frederikshavn havde fundet.

Han hedder Stener og så hedder han....
Jeg tilbød selvfølgelig at være kurér. Jeg kommer tit til Esbjerg, så det var ikke spor besværligt for mig at tage et skibsur med. Selv om jeg forestillede mig, det var en større sag, der fyldte godt op bag i bilen.
Tørnæs sagde ja tak. Han fik mit kort og ville bede damen kontakte mig.
Kort efter ringede han til hende, og fortalte historien. Han sad med mit lille kort, og sagde: Han hedder Stener og så hedder han...
... Glamann, sagde Mette Andreassen, som vi har kendt fra Frederikshavn Rideklub i 25 år. Og så fik jeg en hilsen fra Mette, som få dage efter stod på vores gårdsplads med uret og sit dejlige smil.

Alpha Diesel
Hun kunne fortælle, at hendes far havde arbejdet på Alpha Diesel på havnen, og han må have taget uret i forbindelse med ophugningen. Mettes gik og ryddede op i sine forældres hus i Strandby, og der fandt hun skibsuret. Det var millimeter fra at ryge ud, men så opdagede hun en lille håndlavet gravering. Der stod Vidar E-440. Den slags kender Google svaret på, og her fandt Mette hurtigt ud af, at der var tale om en fiskekutter, hjemhørende i Esbjerg, der havde tilhørt Laurits Tørnæs.
Ham turde hun ikke kontakte, men datteren Ulla Tørnæs er ridepige - og minister - så hun fik en hilsen fra Frederikshavn, og kort efter var der kontakt til ham, jeg godt må kalde den gamle fisker - folketingsmedlem, minister og amtsborgmester.

Odins søn
Historien sluttede i tirsdags, hvor jeg cyklede ud til Sædding med det hvide ur i en pose. Vi fik en hyggelig snak om kutteren, der var den tredje, Laurits Tørnæs fik bygget på 10 år. De hed alle Vidar, opkaldt efter Odins søn, hvis opgave var at kæmpe mod Ragnarok den dag, det måtte opstå. Laurits Tørnæs kom ud for et trafikuheld på sin tredje rejse med Vidar og solgte kutteren - med ur - i 1973. Den levede videre under andre navne i 15 år, indtil den blev ophugget i Grenaa og uret på ikke opklaret vis endte i Strandby.

Udsigt over Ho Bugt
Ophugningen har været et sandt ragnarok for det gode skib, men skibsuret levede op til kutterens navn og efter en snarlig tur til urmageren kommer det op at hænge i rødstensvillaen med udsigt over Ho Bugt.

Løkke Pamfilius

Vores statsminister er meget uheldig. Han bliver beskyldt for alverdens ting af folk, der blander ham sammen med privatpersonen Lars Løkke Rasmussen. På det punkt er statsministeren en rigtig ulykkesfugl. Selv et par underbukser kan blive til en politisk sag.
Men personen Lars Løkke er til gengæld en ren fætter Højben. Han er sådan én, som folk bare får lyst til at forære ting. Dyre, fine gaver kommer væltende.

Renset hotelværelse
Vi husker, at Venstres partiorganisation for år tilbage blev ramt af en ubændig trang til at købe nyt tøj fra inderst til yderst til personen Lars Løkke Rasmussen. Eller også var det til partiformanden. Det var i hvert fald dyrt. Han havde også siddet og røget på et hotelværelse efter en hård dag, og så betalte Venstre for at få rummet renset og gjort rent. Flinkt parti :-)

Datter på 1. klasse
Og så var der den sydkoreanske miljøorganisation GGGI, som sendte Lars Løkke verden rundt på 1. klasse og luksushoteller, så han kunne hjælpe med at tegne en ny struktur i foreningen. De betalte også en billet på 1. klasse til Lars Løkkes datter. Han troede egentlig, han selv havde betalt for datterens billet, men den havde de flinke sydkoreanere klaret, uden at Løkke opdagede, at der ikke var trukket 27.000 på kontoen.

En gavmild fisker
Og der er flere gavmilde folk. Da Lars Løkke fyldte 50 år i 2014, dukkede en fisker fra Thyborøn op med en gave under armen. Han forærede Lars Løkke et sommerhusophold i Skagen til en værdi af 10.000 kr.
Sikke et held. En ukendt herre, som kommer med dagens mest værdifulde gave. Efter det oplyste kendte de to knap nok hinanden. Det må da siges at være generøst at give så fin en gave til en person, man slet ikke står nær. Personligt ville jeg blive lidt forlegen, hvis det skete på min fødselsdag, men jeg er nok bare misundelig.

Torskegilde - og et politisk møde
Fiskeren har siden engageret sig voldsomt i at samle penge ind til en fond, som Lars Løkke har stiftet, og som bærer hans navn. Seneste donation var på 1,2 mio. kr.
Så nu kommer den heldige privatperson Lars Løkke Rasmussen hvert år til et torskegilde, hvor pengene til fonden bliver overrakt og han har deltaget i en firmafest hos fiskeren.
Når nu privatpersonen Lars Løkke var i Thyborøn, benyttede statsministeren for resten lejligheden til at holde et møde med fiskeren og nogle af hans kolleger om fiskeriets forhold. Det havde den gavmilde fisker flere gange bedt om.

Yndling og mestertrumf
Og så er der lige lidt om overskriften. Lykkens Pamfilius er et fast udtryk, som bare betyder, at man er heldig. Pamfilius er et gammelt græsk ord for yndling. På Holbergs tid var Pamfilius den bedste trumf i et af tidens populære kortspil. Jeg har læst mig til, at det var klør knægt.
Det har ingenting med hverken den ene eller den anden Lars Løkke at gøre.
Lige som fiskerens penge ikke har noget med politisk indflydelse at gøre.

Ud af klappen med de ansvarlige

Danmark er et af verdens mindst korrupte lande. Vi borgere tror på myndighederne, og vi har grund til det, for de er lovlydige og ordentlige.
Det er en krumtap i vores demokrati, at vores gode embedsmænd følger lovene og hensigten i lovene. Det skaber tryghed og tillid i hele samfundet, og det er meget, meget værdifuldt.

Helt udansk
Netop derfor er de aktuelle sager om total mangel på administration af fiskekvoter og rækken af svigt i Skat opsigtsvækkende. Det er helt udansk, at vores embedsmænd slet ikke løser den opgave, de er blevet pålagt. Det er skandaløst, og der skal slås meget hårdt ned på det. For tillidens skyld.
Skat er ved at blive helt omorganiseret, og der bliver ansat flere folk. Det er både godt og nødvendigt, og så må vi leve med, at problemerne ikke er løst fra den ene dag til den anden.
Fiskeriet skifter ministerium, og der skal opbygges en helt ny styrelse, som skal starte forfra med at administrere fiskeriets forhold på en ordentlig måde. Det er også fint. Igen tager det tid, og det må vi også slå os til tåls med.

Præmie for milliardtab
Men jeg begriber ikke, at de ledende embedsmænd, som ikke har været deres opgave voksne, i den grad bliver beskyttet.
Det tog månedsvis at fyre direktøren for Skat - og så skulle han oven i købet have  fratrædelsesgodtgørelse. Hvis det står i offentlige chefers kontrakter, at de skal have en præmie, hvis de bliver fyret, så skal de kontrakter laves om. Det hører ingen steder hjemme at forgylde en mand, der har haft det ledelsesmæssige ansvar for, at staten er gået glip af mange milliarder kroner.

Flyttet til andre opgaver
Og senest er to ledende embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet blevet degraderet og flyttet til andre opgaver i ministeriet. De havde ansvar for kontrol af fiskekvoterne - en kontrol, der har vist sig at være ikke-eksisterende.
Det underminerer min høje tillid til systemet, at det beskytter folk, som ikke løser deres opgaver. Når man er leder, får man en høj løn for at påtage sig et ansvar. Når det viser sig, at ens opgave ikke er løst, har lederen stadig ansvaret. Så skal han ud, og det skal undersøges, om der ligger svindel bag eller om det bare er inkompetence.

Kreativitet og mod
Jeg går ikke ind for at fyre ledere og medarbejdere i bundter, hver gang der bliver begået en fejl. Tværtimod. Der skal være plads til kreativitet og mod, også i det offentlige.
Men når der er tale om totale svigt, som Rigsrevisionen har påvist både i Skat og i Miljø- og Fødevareministeriet, så skal hammeren falde. Ellers ryger vores tillid. Vi må ikke få den tanke, at lederne i styrelser og departementer først og fremmest tænker på at beskytte sig selv og hinanden. De er til for vores skyld.