Nordjyllands rødeste valgsted

                                    Her får borgmesteren tre stemmer.

             

Jeg havde fornøjelsen af at være valgtilfoordnet (skønt ord) i Abildgårdhallen, og vanen tro blev Frederikshavn Nord Nordjyllands rødeste valgsted. Trods tilbagegang fik Socialdemokratiet 66,5 % af stemmerne. Altså to ud af tre.

Det er ret massivt, når man skal tælle op, skulle jeg hilse at sige.

Birgit - og de andre
Endnu mere specielt bliver det, når 3 ud af 4 stemmer til det store parti går til vores allestedsnærværende borgmester Birgit S. Hansen.

Da vi startede med at folde stemmesedlerne ud, lavede jeg hurtigt en lille konkurrence med mig selv. Hvor mange stemmesedler i træk, var der kryds ud for Birgit ved? Rekorden var 8.

Systemet er sådan, at man først tæller partistemmer op, så de kan blive indberettet til hovedkvarteret. På den måde får man hurtigst muligt et ædrueligt valgresultat for kommunen.

Bagefter gælder det de personlige stemmer. Så tager man alle partistemmerne og deler ud på kandidater. Der var to borde: 1 for Socialdemokratiet og 1 for de andre. Vi var flest ved S-bordet, og den praktiske måde at gøre det på, var at starte med tre bunker: Birgit, listestemmer og alle andre kandidater.

Borgmesterkrydser for sig selv
Inden vi havde delt alle S-stemmer ud, gik to personer i gang med at lægge borgmesterens stemmer i bunker á 25 og samle fire bunker med en elastik. Det er der, man står med postdamefingre, bukker hjørnet op og sutter på fingeren efter hver femte seddel. Det kom lidt for sent i gang med Birgit Hansens stemmer, så da alle andre personlige stemmer var talt op, stod fire personer og arrangerede bunker med borgmesterkrydser.

Når man ser et valgresultat og nogle procenter og personlige stemmetal, er det bare nogle tal. Men når man står med alle stemmesedlerne er det næsten helt syret at se en bunke blive helt ustyrligt høj, mens der ligger et par sedler klit klat ved siden af.

Intenst og hyggeligt
Der er hyggelig og intens stemning ved optællingen, hvor det vigtigste er at få det gjort rigtigt så hurtigt som muligt. Nogle af de andre tilforordnede var kandidater, som med jævne mellemrum kiggede forbi for at tjekke, hvor mange stemmer, de selv havde fået. Det forstår jeg godt. Det er jo en spændende aften efter tre ugers intens valgkamp. I Abildgårdhallen blev fire af de fem tilstedeværende kandidater valgt, selv om deres bunker lignede det rene ingenting. Og lige der, synes jeg det var lidt synd for de gode mennesker, jeg havde været sammen med hele dagen, at så mange stemte på Birgit Hansen.

Med en borgmester som kæmpe stemmesluger kan de sidste mandater på listen blive ret billige. Sidste mand slap ind med 128 vælgere bag sig. Det lyder nemt, men det er det jo ikke. For det er svært at få folk til at stemme på en menig kandidat, når man har en meget synlig og populær borgmester.

Borgmesteren er fredet

Kan man være dårlig til sit arbejde og så være sikker på at beholde det i fire år? Ja, hvis man er borgmester, for den øverste leder i en kommune kan i realiteten ikke fyres i valgperioden.
Den debat er nu åbnet i forbindelse med Rebildsagen, hvor Dansk Folkeparti kræver, at borgmester Anny Winther (V) går af, mens politikere på Christiansborg vil have kulegravet det politiske ansvar i sagen og andre foreslår mulighed for at afsætte borgmestre i utide.

Kaos i kommunerne
Jeg vil godt advare mod den slags forslag. De kommer til at skade kommunerne meget alvorligt.
Hvis borgmesteren kan afsættes i utide, vil det være af et flertal i byrådet. Og så risikerer vi permanent kaos i kommunerne. Blot en enkelt af borgmesterens partifæller skifter side, skal kommunen have ny borgmester - og måske nye udvalgsformænd.
Efter hvert kommunalvalg er der store dramaer i 5-10 kommuner, hvor den ene er borgmester i et døgn, men så springer aftale-partneren eller en enkelt person og sikrer en anden den eftertragtede post. Ved sidste valg var der i øvrigt et meget speget spil i netop Rebild Kommune.

Service - ikke spin
Kommuner er ikke spinfabrikker. Det er lokale servicevirksomheder, som løser opgaver for borgerne.  Kommunerne har en fornem tradition for, at politikerne slås til valget og så i øvrigt arbejder rigtig godt sammen i fire år, når posterne er fordelt. Det er en af grundene til, at de danske kommuner er så velfungerende.
Der er altid undtagelser. Enkelte kommuner er i perioder præget af politiske stridigheder i hele valgperioden, og det smitter af på hele kommunens virksomhed. Det koster millioner af kroner og betyder, at udviklingen i kommunen bliver sat tilbage. Det ser vi eksempler på i hver valgperiode.
Så et system, hvor borgmesterposten - og de øvrige poster - er på spil hele tiden, risikerer at splitte den politiske samarbejdsånd, som er forudsætningen for en velfungerende kommune.

Ligegyldig kransekagefigur
Så hellere risikere en borgmester, der ikke er dygtig. Vedkommende er jo ikke fri for ansvar. Træffer han ulovlige beslutninger, kan han blive dømt til at betale erstatning. Politisk kan en borgmester blive kørt helt ud på et sidespor og til sidst stå tilbage som ligegyldig kransekagefigur, mens andre styrer kommunen.
Endelig er der eksempler på borgmestre, som har måttet trække sig på grund af alkoholproblemer eller en meget ubehagelig sag, som har belastet dem personligt.

Konsekvenser - for børnene
Rebildsagen skal have konsekvenser. Den skulle meget gerne betyde, at misbrugte børn i Danmark fremover får hurtigere hjælp af samfundet - både i Rebild og i resten af landet. Børnenes tarv er vigtigere end store undersøgelser af politiske procedurer.

Verden er god underholdning

Her til aften så vi et virkelig underholdende program på tv. DR2 Udland - en halv time for dem, der ikke vil se de kortvarige regionale afbrydelser af TV2s reklamer.
Her fik vi et rigtig sjovt indslag om en række fjollede italienske borgmestre, der har indført spøjse særlove. Den helt aktuelle var en lov om, at kvinder ikke må gå udfordrende klædt i badebyen Castellamare di Stabia nær Napoli. Det vil sige ingen nedringede bluser, korte nederdele eller høje hæle. De kan straffes med bøde på 500 Euro. I en anden by må børn ikke sidde på blomsterbænkene og en tredje borgmester har forbudt mænd at bruge netundertrøjer som t-shirt.
En lov fra 2008 giver ifølge programmet borgmestrene mulighed for at indføre lokale særlove af den beskrevne slags. Ham, der ikke kan tåle at se korte nederdele, mener at loven kan give hans by så meget opmærksomhed, at den vil tiltrække turister.
Næste morsomme indslag var en finsk toppolitiker, som i fuldt alvor har udtalt, at man ikke bør udleve homoseksualitet, fordi det er imod kristen moral og livsstil. En biskop har støttet hende, og det har indtil videre betydet, at 40.000 har meldt sig ud af den finske folkekirke.
En finsk journalist fortalte i indslaget, at finnerne har nogenlunde den samme moral og holdning til homoseksualitet som os i de andre nordiske lande. Så er det jo sjovt at møde sådan en holdning fra en svunden tid.
Til slut bragte programmet en nekrolog over den blæksprutte, der i sommer var bedre til at forudse resultaterne af VM-fodbold end alverdens eksperter.
Og så var der for resten oplysende og interessante indslag ind imellem, blandt andet om befolkningssammensætningen i Israel og mediemagnaten Rudolph Murdoch.
Verden er og bliver et underholdende og spændende sted, især når man betragter den lidt udefra.
Måske kan man i britisk tv snart se et eksotisk indslag om en regering i et sjovt lille land, som sætter fem ministre og hele sin politiske prestige ind på at bekæmpe noget, de kalder ghetto-problemer. Men som set med engelske eller franske øjne nærmest ikke kan fortjene betegnelsen skærmydsler.