Onsdag aften fløj jeg fra København til Bornholms Lufthavn lidt uden for Rønne.
Jeg blev modtaget af min kollega Claus, og vi gav hinanden en krammer. Claus og jeg har arbejdet og hygget os sammen i mange år, så det er ret naturligt.
Vi stod måske 50 mennesker og ventede på kufferter. 7 meter fra os stod Lars Løkke Rasmussen lidt for sig selv op ad væggen.
Øjeblikket efter kom hans nærmeste kollega Kristian Jensen. Han stod i et halvt minuts tid lige ved siden af mig. 7 meter fra Lars Løkke.
Kiggede alle andre steder hen
De kiggede ikke på hinanden. De nikkede ikke til hinanden. De opsøgte ikke hinanden.
Lars Løkke blev tavst stående og kiggede alle andre steder hen end over imod os. Kristian Jensen mødte nogle (andre), han kendte og gav sig i en hjertelig snak med dem.
Jeg er journalist, så jeg rapporterer bare, hvad jeg så.
Jeg gætter ikke på årsager og motiver.
Men jeg er også et menneske, og jeg kunne mærke, at flere i den lille lobby syntes, det var underligt. Her stod Venstres formandskab. Her stod de to vigtigste ministre i den samme regering. Her stod to mænd, der har arbejdet meget tæt sammen i mange år. Lige så mange som Claus og mig. 7 meter fra hinanden. Og de ikke så meget som nikkede.
En naturlig forklaring?
Måske lider de begge af tunnelsyn, så de kun kan se det, der er lige foran dem. Måske var de begge to meget trætte og åndeligt fraværende onsdag aften. Jeg ved det ikke. Der kan være en naturlig forklaring på deres manglende lyst til at kontakte hinanden.
Men de kommunikerede til os andre. De fortalte os uden ord og uden fagter, at ham den anden ikke er en makker. De uddelte en omvendt krammer med 50 mennesker som tilskuere.
Jeg blev modtaget af min kollega Claus, og vi gav hinanden en krammer. Claus og jeg har arbejdet og hygget os sammen i mange år, så det er ret naturligt.
Vi stod måske 50 mennesker og ventede på kufferter. 7 meter fra os stod Lars Løkke Rasmussen lidt for sig selv op ad væggen.
Øjeblikket efter kom hans nærmeste kollega Kristian Jensen. Han stod i et halvt minuts tid lige ved siden af mig. 7 meter fra Lars Løkke.
Kiggede alle andre steder hen
De kiggede ikke på hinanden. De nikkede ikke til hinanden. De opsøgte ikke hinanden.
Lars Løkke blev tavst stående og kiggede alle andre steder hen end over imod os. Kristian Jensen mødte nogle (andre), han kendte og gav sig i en hjertelig snak med dem.
Jeg er journalist, så jeg rapporterer bare, hvad jeg så.
Jeg gætter ikke på årsager og motiver.
Men jeg er også et menneske, og jeg kunne mærke, at flere i den lille lobby syntes, det var underligt. Her stod Venstres formandskab. Her stod de to vigtigste ministre i den samme regering. Her stod to mænd, der har arbejdet meget tæt sammen i mange år. Lige så mange som Claus og mig. 7 meter fra hinanden. Og de ikke så meget som nikkede.
En naturlig forklaring?
Måske lider de begge af tunnelsyn, så de kun kan se det, der er lige foran dem. Måske var de begge to meget trætte og åndeligt fraværende onsdag aften. Jeg ved det ikke. Der kan være en naturlig forklaring på deres manglende lyst til at kontakte hinanden.
Men de kommunikerede til os andre. De fortalte os uden ord og uden fagter, at ham den anden ikke er en makker. De uddelte en omvendt krammer med 50 mennesker som tilskuere.
