Viser opslag med etiketten Konflikt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Konflikt. Vis alle opslag

lørdag den 10. marts 2018

Storkonflikt er ikke lige om hjørnet

Skoler og børnehaver lukker.
Alle planlagte operationer på sygehusene bliver aflyst.
Slagterierne må lukke ned.
Togene står stille.
Børnene bliver ikke konfirmeret.

Det er nogle af konsekvenserne af en storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked, som fylder medierne i denne tid. Du har måske indtryk af, at det nærmest er sikkert, at konflikten bryder løs den 4. april. Så kommer der ret hurtigt et lovindgreb, og så er den danske model lagt i graven.

Her er lidt distraherende fakta.
Strejkevarsel og lockoutvarsel er helt efter bogen. Det er en del af den danske model.
Forhandlingerne foregår nu i Forligsinstitutionen. Det er ikke en syltekrukke eller noget formelt, der skal overstås.

Forligsmændene styrer
Forligsinstitutionen er en uafhængig statslig institution, hvis eneste formål er at få arbejdsmarkedets parter til at enes. De tre forligsmænd har ingen politiske eller organisatoriske bindinger.
De styrer suverænt forhandlingerne med det ene formål at nå et resultat. Begge parter respekterer Forligsinstitutionen og retter sig efter forligsmændenes anvisninger.
I den aktuelle konflikt har Forligsinstitutionen taget fat i de to værste knaster i forhandlingerne: Spisepausen i staten og lærernes arbejdstid. Her arbejder forligsmændene målrettet på at få parterne til at nå til enighed.

Udskyde i 2 x 14 dage
Uret tikker. Men der behøver ikke være et eller flere forlig på plads den 4. april. Hvis forligsmanden vurderer, at mulighederne for en aftale er til stede, kan hun udskyde konflikten i 14 dage. Det kan hun gøre to gange, og hendes afgørelse kan ikke ankes.
Hvis parterne ikke kan blive enige, kan forligsmanden lave sin egen skitse til en ny overenskomst og bede arbejdsgivere og fagforeninger om at forhandle ud fra den.
Kan det heller ikke give et resultat, må forligsmanden kaste håndklædet i ringen.

De kan altid forhandle
Så kan der komme strejke. Mens den pågår, kan parterne forhandle for en uge senere truer lockouten. Under lockouten kan parterne også forhandle.
Hvis ikke de gør det, er de ansvarlige for, at samfundet går i dvale. Det er ikke Folketingets ansvar.
Det er heller ikke givet, at Folketinget griber ind. I 2008 strejkede sygeplejersker og FOAs medlemmer i 19 dage, og medierne var helt sikre på, at regeringen ville stoppe konflikten med en lov. Men det skete ikke, og til slut indgik parterne forlig.

Vil de forlig eller konflikt
Det afgørende er, om kommunerne, staten, regionerne og fagforeningerne ønsker at indgå en overenskomst. Hvis alle har viljen, kommer der en aftale i hus. Ellers bliver der konflikt.
Hvis og hvis og hvis... konflikten løber i længere tid og det ser ud til, at parterne stadig ikke vil blive enige, kan det ende med et lovindgreb.
Det foregår ikke sådan, at statsministeren hiver en hemmelig plan frem fra skuffen og får den vedtaget i Folketinget. Det mest sandsynlige er, at forligsmanden har lavet en skitse, og at den så bliver ophævet til lov. Hvis der er flertal for det i Folketinget.
Det er endnu en grund til at forhandle sig frem til en løsning.

fredag den 15. marts 2013

Et helt klart både og om lærerkonflikten

Er det godt eller skidt, at KL og Danmarks Lærerforening er på konfliktkurs? Det har jeg spekuleret over, mens debatten har kørt, og jeg er nu kommet frem til en knivskarp konklusion: Både og.

Fordele ved konflikt
- Konfliktvarslet har skabt en fin debat i medierne og blandt folk om den danske folkeskole, om det vores børn lærer og måden, undervisningen foregår på. Jeg synes, den debat har fyldt mere end den lidt firkantede diskussion om lærernes arbejdstid. Det er godt for skolen, og dermed for samfundet.

- Debatten om heldagesskolen og helhedsskolen har fået kød og blod under konflikten. Det er rigtig godt, for det er en stor omvæltning, regeringen lægger op til, og der er både plusser og minusser ved den.

- Og så er det selvfølgelig dejligt, at vi endnu engang ser den højt besungne danske model fungere. KL og lærerne er godt i gang med at presse hinanden. Det er sådan, det skal være. Og det er dejligt, at ikke alle vigtige beslutninger skal træffes i sene nattetimer på Christiansborg.

Ulemper ved konflikten
- Den værste ulempe er risikoen for en bitter strid, som får mange lærere til at opfatte den faglige kamp som deres vigtigste opgave. Skolen og samfundet har brug for, at lærernes engagement kommer børnene til gode - og ikke brændes af på vrede mod KL eller "politikerne".

- Der er også tendenser til, at parterne stiller sig hen i et hjørne og råber ad hinanden. Det har vi set fra begge sider, og det kommer der intet godt ud af. Det svækker både kommunernes og lærernes troværdighed.

Arbejdstiden
Stridens kerne er lærernes arbejdstid. KL ønsker, at lærerne skal undervise eleverne i længere tid og at tilrettelæggelsen skal foregå på den enkelte skole. Lærerne ønsker nogle overordnede rammer for arbejdstiden, som alle skal rette sig efter.
Det må de finde ud af. Der må være plads til, at begge giver sig. Som jeg forstår det, er lærerne klar til at acceptere mere undervisningstid - og i praksis længere arbejdstid. Så må KL også give sig på sit krav om at afskaffe den centrale arbejdstidsaftale.
Husk lige: Skolen fungerer jo i dag. Der er altid plads til forbedringer, men det er altså ikke lærernes arbejdstidsaftale, der er skyld i alle problemer i den danske folkeskole.

Konklusion
Hvis lærerne og KL indgår en aftale uden Folketingets indblanding, er jeg helt sikker på, at konflikten har været nyttig - også selv om den har kostet eleverne en uge eller to uden undervisning. Så har det faglige system bevist, at det kan løse en meget svær opgave, og så har vi i hele samfundet fået vores skole højere op i bevidstheden. Det vil være fedt.

Hvis det bryder endegyldigt sammen, er det omvendt et nederlag af dimensioner for de professionelle organisationer, som har tilranet sig en del magt. Og vi risikerer, at alt for mange lærere alt for længe ser det som deres vigtigste mål at arbejde efter reglerne. Det vil være en ulykke.