Se, hvad jeg har.
Forleden lagde jeg 750 kr. ud for min storebror. Det var så nemt og tog bare et øjeblik. Jeg overførte pengene via MobilePay, og jeg frydede mig over den brugervenlige digitale service.
I dag fik jeg pengene tilbage. Rigtige penge. En plovmand, to hunde og en halvtredser. Min pung bugner, og det er en tryg fornemmelse. Jeg føler mig en lille smule rigere end i går.
Konto eller pung
Det er selvfølgelig selvbedrag. Jeg er hverken blevet rigere eller fattigere. Der står 750 kr. mindre på min konto, og der ligger 750 kr. mere i min pung.
Det er heller ikke nemmere at købe noget med penge på lommen. Havde der ikke været én mønt eller seddel i den, kunne jeg altid købe med kortet eller betale med min telefon. Det ved jeg da godt.
Men alligevel: En rigtig plovmand. Det er da noget, hvad?
300 kr. i Bikuben
Da jeg gik på journalisthøjskolen, hævede jeg penge i Bikuben på Stjernepladsen i Århus med Å. 300 kr. var det faste beløb, og jeg var rigtig godt tilfreds med mig selv, hvis jeg kunne nøjes med at hæve en gang om ugen. Dengang var det en decideret begivenhed, hvis jeg havde en 500-kroneseddel. Og når jeg nu om dage en sjælden gang betaler med en stor seddel, bliver jeg en anelse nervøs. Jeg synes, ekspedienten kigger kritisk på mig, og jeg forventer indirekte, at hun holder den op mod lyset eller tegner på den med en særlig tusch for at se, om den skulle være falsk.
For en 500- eller 1000-kroneseddel det er noget ganske særligt.
15.000 kr. med et klik
Derimod rører det mig ikke at betale en rejse til 15.000 kr. over nettet. Og jeg trækker på skulderen, hvis jeg kører Dankortet gennem automaten med 3000 kr. til en ny motorsav. Jeg tror heller ikke, ekspedienten vil spørge, om jeg nu overtrækker min konto.
Pengesedler er noget særligt for os, der stammer fra den analoge verden. De er ikke mere værd. De er ikke mere sikre. Og de er ikke lettere at have med at gøre.
Men det er rigtige penge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar