Hvis ikke du tager blaffere op, snyder du dig selv for en spændende oplevelse og en god historie.
Jeg åbner sjældent bildøren for en blaffer - men det er af den triste grund, at næsten ingen rejser på tommelen længere. Der går år imellem, at jeg møder én, jeg har mulighed for at tage med, men så gør jeg det også meget gerne.
Ungarer fra idrætshøjskolen
Forleden var der bid tæt ved en af motorvejsafkørslerne ved Aalborg. Der stod Aarhus på den unge mands skilt. Jeg skulle til Silkeborg, så jeg forklarede, at han kunne køre med til Randers.
Han var ungarer og gik på idrætshøjskolen i Brønderslev, og det fik vi en hyggelig snak om. Da vi nærmede os Randers, forklarede jeg, at jeg ville sætte ham af på en rasteplads, fordi jeg skulle videre til Silkeborg.
Så slog han op i et stort smil og vendte sit skilt om. Der stod Silkeborg, så han fik lov at køre med hele vejen. Det var så ikke hele vejen, skulle det vise sig.
Billeder på Himmelbjerget
Hans egentlige ærinde var Himmelbjerget. Her skulle han tage et par billeder, som han gerne ville sende til en pige, som han åbenbart var lun på. Min passagerer talte ikke så godt engelsk, men jeg spurgte ind til det flere gange, så jeg er ret sikker på, at han tog på stop fra Brønderslev til Silkeborg alene med det formål at tage et par billeder på toppen af Himmelbjerget.
Jeg satte ham af på stationen i Silkeborg kl. 12.45, og der gik et tog mod Ry et kvarter senere. Han skulle være hjemme i Brønderslev igen til aftensmaden, og hans kammerater havde forklaret ham, at hans plan var helt urealistisk.
Det kunne jeg kun give dem ret i. Især, når han åbenbart havde fået at vide, at han skulle køre via Aarhus. Jeg har selv blaffet en del fra Aarhus, og der er garanti for meget lange gåture, hvis ikke man starter på den rigtige indfaldsvej.
Pigen er imponeret
Jeg skulle til et møde, som jeg på forhånd tippede til at vare højst to timer. Vi aftalte, at han kunne stå klar på banegården mellem kl 14.30-15.00, og så ville jeg hente ham, hvis jeg kom i det tidsrum. Mit møde varede næsten til kl. 15.30, og da vi skulle have gæster om aftenen, var der ikke tid til et svinkeærinde omkring banegården.
Jeg håber, min ven fik nogle gode billeder. Og jeg er helt sikker på, at pigen bliver imponeret.
Jeg åbner sjældent bildøren for en blaffer - men det er af den triste grund, at næsten ingen rejser på tommelen længere. Der går år imellem, at jeg møder én, jeg har mulighed for at tage med, men så gør jeg det også meget gerne.
Ungarer fra idrætshøjskolen
Forleden var der bid tæt ved en af motorvejsafkørslerne ved Aalborg. Der stod Aarhus på den unge mands skilt. Jeg skulle til Silkeborg, så jeg forklarede, at han kunne køre med til Randers.
Han var ungarer og gik på idrætshøjskolen i Brønderslev, og det fik vi en hyggelig snak om. Da vi nærmede os Randers, forklarede jeg, at jeg ville sætte ham af på en rasteplads, fordi jeg skulle videre til Silkeborg.
Så slog han op i et stort smil og vendte sit skilt om. Der stod Silkeborg, så han fik lov at køre med hele vejen. Det var så ikke hele vejen, skulle det vise sig.
Billeder på Himmelbjerget
Hans egentlige ærinde var Himmelbjerget. Her skulle han tage et par billeder, som han gerne ville sende til en pige, som han åbenbart var lun på. Min passagerer talte ikke så godt engelsk, men jeg spurgte ind til det flere gange, så jeg er ret sikker på, at han tog på stop fra Brønderslev til Silkeborg alene med det formål at tage et par billeder på toppen af Himmelbjerget.
Jeg satte ham af på stationen i Silkeborg kl. 12.45, og der gik et tog mod Ry et kvarter senere. Han skulle være hjemme i Brønderslev igen til aftensmaden, og hans kammerater havde forklaret ham, at hans plan var helt urealistisk.
Det kunne jeg kun give dem ret i. Især, når han åbenbart havde fået at vide, at han skulle køre via Aarhus. Jeg har selv blaffet en del fra Aarhus, og der er garanti for meget lange gåture, hvis ikke man starter på den rigtige indfaldsvej.
Pigen er imponeret
Jeg skulle til et møde, som jeg på forhånd tippede til at vare højst to timer. Vi aftalte, at han kunne stå klar på banegården mellem kl 14.30-15.00, og så ville jeg hente ham, hvis jeg kom i det tidsrum. Mit møde varede næsten til kl. 15.30, og da vi skulle have gæster om aftenen, var der ikke tid til et svinkeærinde omkring banegården.
Jeg håber, min ven fik nogle gode billeder. Og jeg er helt sikker på, at pigen bliver imponeret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar