Dagbladsstøtte: Ulven har været her længe

Jeg hører til den uddødende race, der holder en trykt avis

Ulven kommer, lyder råbet fra Venstre og konservative, som valgte at stå af det medieforlig, som havde ligget på den flade hånd i flere år, og som den solide politiske håndværker Marianne Jelved (R) hev hjem på en måned.
De tidligere regeringspartier ville ikke være med på grund af en lille stigning i en lønsumsafgift, som er en del af finansloven. Den koster dagbladene 43 mio. kr. om året, men de skal stadig ikke betale moms.

Internetmedier
Samtidig mister de med medieforliget lidt statsstøtte, fordi der skal være råd til at støtte internetmedier.
Den ulv, der skulle komme, er de regionale og lokale dagblades krise. Mister vi dem, får vores demokrati et stort problem, argumenterer Venstre og konservative helt rigtigt.
Problemet er bare, at ulven har været her længe. En smule statsstøtte fra eller til er ikke afgørende for dagbladene. De er på vej igennem en kæmpe omstilling - på lige fod med en række andre virksomheder. Den trykte avis mister abonnenter, læsere og annoncører i raskt tempo, og det kniber med at tjene penge på nettet.
Den omstilling er svær, og den vil ikke lykkes for alle. Sådan er det også i mange andre brancher. Kommunikationsbureauer, landbrug, pladeforretninger og mange andre er påvirket af den digitale udvikling og må udvikle nye forretnings-områder og -modeller. Det klarer nogen, andre bliver opkøbt eller fusionerer og endnu andre lukker.

Vi får stadig sæbe
Det samme gælder i dagbladsbranchen. Det er selvfølgelig ærgerligt og trist for en egn, hvis det gode gamle dagblad, som vi allesammen har gået og skældt ud på i årevis, må dreje nøglen om. Det var også trist, da skomageren, gørtleren, snedkeren og Tatol lukkede. Men vi får stadig sko, tønder, møbler og sæbe.
Vi får også nyheder i fremtiden. På nettet, på Facebook og i nye medier, som opstår. Dagbladene må meget gerne levere dem, men kan de ikke klare de nye vilkår, må de overlade opgaven til andre. Et par lokale journalister og webfolk måske, en velfungerende forening, et lokalt spillested eller et sammensurium af mange gode kræfter.

Statsstøtten går én vej
Statsstøtten går kun én vej i fremtiden: Nedad. I det nye medieforlig, hugger politikerne bestemt ikke brutalt til. Støtten falder laaangsomt over en treårig periode, og der er en lille kattelem med evaluering undervejs, så politikerne tager bestik af konsekvenserne af forliget.

Konservative tanker
Og hvis vi lige skal tage det politiske til sidst. Det overordnede princip i forliget er, at staten stopper med at give penge til at dele aviser ud og i stedet støtter produktion af indhold. Det kaldes demokratistøtte, og det princip er opfundet af Henning Dyremose, fremtrædende konservativ og tidligere minister.
Nu kalder hans partifæller og Venstre forliget for en massakre mod dagbladene.