Mange af os kan blive voldsomt irriterede over sprogfejl. Det kan helt fjerne opmærksomheden fra teksten eller sagen.
Jeg har hele fire oplevelser med det fra den seneste uge.
I en annonce skrev jeg: Fem mand anholdt manden.
Da annoncen havde været bragt, fik vi mail fra to personer i kundekredsen, som rettede stavefejlen. Ifølge dem skulle vi have skrevet anholdte. Det har de ikke ret i, og da vi forklarede det, accepterede de det med tilføjelsen "Det ser altså bare helt forkert ud".
Den anden kom fra Twitter, hvor en tweep kaldte en journalist for sprogspasser, fordi vedkommende havde brugt udtrykket idyllerisk. Jeg så ikke selv udsendelsen, men for mig at se, er det et absolut gangbart ord i talesprog, også på tv. Idyllerisk er noget, der er overdrevent idyllisk.
Ugens tredje sproglige oplevelse stammer fra et værdiseminar, jeg holdt forleden. Her skulle vi arbejde med nogle af virksomhedens ord, og et af dem er "proaktiv". En af deltagerne kan ikke fordrage ordet, men det forhindrede ikke en god diskussion om indholdet. Jeg skyndte mig at anerkende hendes modstand, og jeg har selv en lille rem af huden. Der er lidt floskel over "proaktiv".
Den sidste kom fra Tankegangs korrekturlæser, som ville rette stavningen "højst" til "højest". Så kom jeg op i det røde felt. Begge stavemåder er korrekte, og så synes jeg, det er frækt at rette. Den person, der har skrevet "højst", skal ikke korrekses af en, der tilfældigvis bryder sig bedre om den anden korrekte stavemåde. "Højst" giver 2.360.000 hits på Google, mens "højest" kun bonner ud med 1.300.000.
Fælles for de fire oplevelser er, at en person bliver irriteret over en sproglig detalje. Det kan man grine af eller ligefrem blive sur over. Men det er en reel følelse, som blokerer for rationel tænkning.
Sproget er noget meget personligt, og for dem, der ikke kan lide ordet idyllerisk eller proaktiv, er det ikke bare en detalje.
Jeg arbejder selv med ikke at lade mig irritere over sprogfejl. Det vigtigste er, at jeg forstår det, folk siger eller skriver. Siger jeg med hjernen. Men maven kan altså blive sur og sende galde opad i systemet.
lørdag den 10. september 2011
onsdag den 7. september 2011
Til nye løbere: Bliv ved
Hver dag ser jeg masser af løbere. Det er ligegyldigt, om jeg er hjemme i Frederikshavn eller om jeg kører rundt i det jysk-fynske land. De er der om morgenen, om eftermiddagen og om aftenen. Og såmænd også nogen om formiddagen.
Det er kvinder og mænd, unge og gamle, tykke og tynde (flest tynde). De fleste løber langsomt og en del af dem ser ud som om, det absolut ikke er nogen fornøjelse.
Det er det heller ikke, før man er kommet ind i en fast rytme. Kroppen skal simpelthen vænne sig til den tilbagevendende hårde belastning, som en løbetur er.
Netop nu begynder det at blive koldt og blæsende, og derfor er det nu, folk begynder at løbe mindre for til sidst at holde helt op. Undskyldningerne er nemme at finde:
- det blæser
- det regner
- det er mørkt
- det er koldt
- jeg har ikke tid
- jeg er lidt forkølet
- jeg har haft en travl dag
Hvis du er en af dem, der er begyndt at løbe her i sommer, og som netop nu har meget let ved at hoppe på undskyldningerne, vil jeg opfordre dig til at holde ud.
Husk på, hvorfor du begyndte at løbe. Var det noget med, at du følte dig i alt for dårlig form og havde været for sløv vinteren igennem? Eller måske var det noget med vægten?
De dårligdomme vender tilbage til vinter, hvis du holder op med at løbe nu. De måneder, du har brugt på din nye hobby, er spildt, hvis du ikke holder ved vinteren igennem. Og det bliver endnu sværere at komme i gang igen næste forår eller sommer.
Det var den løftede pegefinger. Nu kommer der mælk og honning og gyldne løfter.
Hvis du kan trodse regnen en måneds tid endnu, så er du kommet over hurdlen. Så er du ved at blive løber, og så er det pludselig ikke noget problem, at du har ondt i hovedet, og at det blæser. Så er løbeturen svaret på dine problemer. Så giver den energi - mens du løber og bagefter.
Så kan du glæde dig til at opleve et vellugtende og friskt efterår, den klare kolde vinterluft, det flotte hvide snetæppe, det sjapvåde gryende forår, den grønne vår-eksplosion, den lumske april og den lune forsommer. Du kan lære din by og egn at kende ved at løbe nye ture, og du kan med meget stor sandsynlighed slippe for vinterinfluenzaen og et par løse sygedage med ondt i hele kadaveret. En pænere figur undgår du nok heller ikke.
Du behøver hverken at løbe hurtigt eller langt for at opnå alle disse lyksaligheder. Du skal bare løbe 2-3 gange om ugen i det tempo, der passer dig. Tag den længste tur i weekenden - ca. 1,5 gange længere end i hverdagene. Så kommer du automatisk til at løbe hurtigere, og du får også lyst til at løbe længere.
Rigtig god vintersæson til nye og gamle løbere.
Det er kvinder og mænd, unge og gamle, tykke og tynde (flest tynde). De fleste løber langsomt og en del af dem ser ud som om, det absolut ikke er nogen fornøjelse.
Det er det heller ikke, før man er kommet ind i en fast rytme. Kroppen skal simpelthen vænne sig til den tilbagevendende hårde belastning, som en løbetur er.
Netop nu begynder det at blive koldt og blæsende, og derfor er det nu, folk begynder at løbe mindre for til sidst at holde helt op. Undskyldningerne er nemme at finde:
- det blæser
- det regner
- det er mørkt
- det er koldt
- jeg har ikke tid
- jeg er lidt forkølet
- jeg har haft en travl dag
Hvis du er en af dem, der er begyndt at løbe her i sommer, og som netop nu har meget let ved at hoppe på undskyldningerne, vil jeg opfordre dig til at holde ud.
Husk på, hvorfor du begyndte at løbe. Var det noget med, at du følte dig i alt for dårlig form og havde været for sløv vinteren igennem? Eller måske var det noget med vægten?
De dårligdomme vender tilbage til vinter, hvis du holder op med at løbe nu. De måneder, du har brugt på din nye hobby, er spildt, hvis du ikke holder ved vinteren igennem. Og det bliver endnu sværere at komme i gang igen næste forår eller sommer.
Det var den løftede pegefinger. Nu kommer der mælk og honning og gyldne løfter.
Hvis du kan trodse regnen en måneds tid endnu, så er du kommet over hurdlen. Så er du ved at blive løber, og så er det pludselig ikke noget problem, at du har ondt i hovedet, og at det blæser. Så er løbeturen svaret på dine problemer. Så giver den energi - mens du løber og bagefter.
Så kan du glæde dig til at opleve et vellugtende og friskt efterår, den klare kolde vinterluft, det flotte hvide snetæppe, det sjapvåde gryende forår, den grønne vår-eksplosion, den lumske april og den lune forsommer. Du kan lære din by og egn at kende ved at løbe nye ture, og du kan med meget stor sandsynlighed slippe for vinterinfluenzaen og et par løse sygedage med ondt i hele kadaveret. En pænere figur undgår du nok heller ikke.
Du behøver hverken at løbe hurtigt eller langt for at opnå alle disse lyksaligheder. Du skal bare løbe 2-3 gange om ugen i det tempo, der passer dig. Tag den længste tur i weekenden - ca. 1,5 gange længere end i hverdagene. Så kommer du automatisk til at løbe hurtigere, og du får også lyst til at løbe længere.
Rigtig god vintersæson til nye og gamle løbere.
søndag den 4. september 2011
Klima - fra hot til not på to år
For bare to år siden var klima og miljø et af de vigtigste emner i den politiske debat. Det var op til klimatopmødet i København, hvor selv Lars Løkke forsøgte at fremstå som interesseret i emnet. Det gjorde han ikke troværdigt, og selv topmødet blev en fiasko for Danmark og den urutinerede statsminister.
Nu er der valgkamp, og vi hører intet om klima og miljø. Intet.
Det er ellers et godt emne, fordi det kalder på følelser, og fordi der er store reelle modsætninger mellem det, som rød og blå blok vil.
Men det hele handler om økonomi, og i det lys er politikerne måske bange for at komme til at fremstå som mindre seriøse, hvis de taler om noget så flippet som klima.
Sandheden er, at klimapolitik i høj grad handler om økonomi. Det er et af svarene på spørgsmålet: Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?
Sandheden er desværre også, at det manglende politiske fokus på området er ved at ødelægge Danmarks muligheder for at blive det, Anders Fogh så kækt kaldte en grøn vindernation.
Danmark er ikke duks på miljøområdet. Danmark er ikke det land, der stiller de skrappeste krav. Danmark er ikke det land, der gør mest for at fremme vedvarende energi.
Den grønne tænketank Concito konkluderer, at Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien ligger klart foran Danmark, når det gælder om at reducere CO2 udslippet. De fire lande er for resten Danmarks største eksportmarkeder med en andel på i alt 44 pct.
Herhjemme får vi tit det indtryk, at højere miljøkrav skader industri og landbrug og dermed koster arbejdspladser. Det er et stupidt, kortsigtet argument.
Hvis Danmark for alvor arbejder med at nedsætte CO2 udslippet, vil det betyde et mindre energiforbrug i virksomhederne. Energi koster mange penge, og dermed sparer industrien store udgifter og bliver mere konkurrencedygtig.
Samtidig opmuntrer det virksomhederne til at udvikle nye produkter, som kan udnytte den vedvarende energi og spare på den øvrige. Et godt hjemmemarked er forudsætningen for at sætte en eksport i gang. Her taler vi om tusinder af arbejdspladser, og det er den mulighed, vi er ved at sætte over styr.
Det har de indset i vores fire nabolande, og læg lige mærke til, at det ikke handler om rød og blå blok.
Norge har en socialdemokratisk statsminister. Sverige, Tyskland og Storbritannien har borgerlige regeringer.
Kom i gang!
Nu er der valgkamp, og vi hører intet om klima og miljø. Intet.
Det er ellers et godt emne, fordi det kalder på følelser, og fordi der er store reelle modsætninger mellem det, som rød og blå blok vil.
Men det hele handler om økonomi, og i det lys er politikerne måske bange for at komme til at fremstå som mindre seriøse, hvis de taler om noget så flippet som klima.
Sandheden er, at klimapolitik i høj grad handler om økonomi. Det er et af svarene på spørgsmålet: Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?
Sandheden er desværre også, at det manglende politiske fokus på området er ved at ødelægge Danmarks muligheder for at blive det, Anders Fogh så kækt kaldte en grøn vindernation.
Danmark er ikke duks på miljøområdet. Danmark er ikke det land, der stiller de skrappeste krav. Danmark er ikke det land, der gør mest for at fremme vedvarende energi.
Den grønne tænketank Concito konkluderer, at Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien ligger klart foran Danmark, når det gælder om at reducere CO2 udslippet. De fire lande er for resten Danmarks største eksportmarkeder med en andel på i alt 44 pct.
Herhjemme får vi tit det indtryk, at højere miljøkrav skader industri og landbrug og dermed koster arbejdspladser. Det er et stupidt, kortsigtet argument.
Hvis Danmark for alvor arbejder med at nedsætte CO2 udslippet, vil det betyde et mindre energiforbrug i virksomhederne. Energi koster mange penge, og dermed sparer industrien store udgifter og bliver mere konkurrencedygtig.
Samtidig opmuntrer det virksomhederne til at udvikle nye produkter, som kan udnytte den vedvarende energi og spare på den øvrige. Et godt hjemmemarked er forudsætningen for at sætte en eksport i gang. Her taler vi om tusinder af arbejdspladser, og det er den mulighed, vi er ved at sætte over styr.
Det har de indset i vores fire nabolande, og læg lige mærke til, at det ikke handler om rød og blå blok.
Norge har en socialdemokratisk statsminister. Sverige, Tyskland og Storbritannien har borgerlige regeringer.
Kom i gang!
torsdag den 1. september 2011
Drømmen om et offline liv
Min mor levede et helt liv uden at være på nettet. Hun så ikke en hjemmeside, sendte ikke en mail og modtog aldrig 1 SMS.
Hun levede et rigtig godt liv.
Det er 15 siden, hun døde, og i dag hørte jeg så en syret historie om en amerikansk journalist, som beordrede sin familie til at være offline i et halvt år og siden skrev en bog om denne enestående oplevelse. Seks måneder med tre teenagere uden mobil, pc eller tv. Kun fastnettelefon, bøger, brætspil og mekaniske musikinstrumenter.
15 år. Det er jo ingen tid. Men rent teknologisk er det.
Det interessante er, at teknologien er blevet en større del af vores livsform, end vi er bevidste om. På sin vis synes jeg, at jeg lever nogenlunde det samme liv som min mor, men år vi går i detaljen bruger jeg rigtig, rigtig mange flere timer hver dag med min opmærksomhed rettet mod en skærm, end fru Glamann gjorde.
Hun levede som sagt et godt liv. Det synes jeg også, at jeg gør. Men historien med den ammerikanske journalist giver mig anledning til at spørge, om it har gjort mit liv bedre end min mors - eller nogenlunde lige så godt.
For mig giver det ingen mening at smide grejet ud og vende tilbage skrivemaskinen. Men det er værd at minde mig selv om, at hele det forjættede net-univers skal være en berigelse for mig. Jeg skal ikke bare bruge det, fordi jeg kan.
Og jeg kan ikke have min fulde opmærksomhed to steder, så hvis iPadden eller telefonen får noget af min tilstedeværelse, så får eventuelle mennesker i min nærvær mindre.
Nærvær - det er når jeg er til stede med hud og hår. Fravær - det er når jeg kun er fysisk til stede.
Nå, jeg må smutte. Der kom en mail.
Hun levede et rigtig godt liv.
Det er 15 siden, hun døde, og i dag hørte jeg så en syret historie om en amerikansk journalist, som beordrede sin familie til at være offline i et halvt år og siden skrev en bog om denne enestående oplevelse. Seks måneder med tre teenagere uden mobil, pc eller tv. Kun fastnettelefon, bøger, brætspil og mekaniske musikinstrumenter.
15 år. Det er jo ingen tid. Men rent teknologisk er det.
Det interessante er, at teknologien er blevet en større del af vores livsform, end vi er bevidste om. På sin vis synes jeg, at jeg lever nogenlunde det samme liv som min mor, men år vi går i detaljen bruger jeg rigtig, rigtig mange flere timer hver dag med min opmærksomhed rettet mod en skærm, end fru Glamann gjorde.
Hun levede som sagt et godt liv. Det synes jeg også, at jeg gør. Men historien med den ammerikanske journalist giver mig anledning til at spørge, om it har gjort mit liv bedre end min mors - eller nogenlunde lige så godt.
For mig giver det ingen mening at smide grejet ud og vende tilbage skrivemaskinen. Men det er værd at minde mig selv om, at hele det forjættede net-univers skal være en berigelse for mig. Jeg skal ikke bare bruge det, fordi jeg kan.
Og jeg kan ikke have min fulde opmærksomhed to steder, så hvis iPadden eller telefonen får noget af min tilstedeværelse, så får eventuelle mennesker i min nærvær mindre.
Nærvær - det er når jeg er til stede med hud og hår. Fravær - det er når jeg kun er fysisk til stede.
Nå, jeg må smutte. Der kom en mail.
søndag den 28. august 2011
Taktiker Løkke
I flere år lovede han ikke at afskaffe efterlønnen. Så gjorde han det alligevel.
Så lovede han at bevare sine regioner. Nu skal de også slagtes.
Der skulle laves et bredt forlig om fremtidens folkeskole, så Danmark kunne få verdens bedste skole. Det blev ikke til noget.
For et år siden havde han ifølge sin egen vurdering bragt Danmark ud af krisen. Nu gjaldt det i stedet ghettoer, som var det største problem i Danmark. Det kom der ingenting ud af.
Krisen blev værre, og han blev ved med at sige, at han havde løst den. Senest i juni. En måned senere var der så krise, men den måtte endelig ikke løses med en vækstplan - indtil han fremlagde en vækstplan to uger senere.
I den var der en boligpakke. Den ville han ikke forhandle med S og SF om, fordi de ikke var ansvarlige. I dag vil han så gerne.
Portræt af Lars Løkke.
Jeg oplever, at han er god til at sige det, han tror vælgerne gerne vil høre.
Men jeg ser ham ikke som en leder af Danmark.
Så lovede han at bevare sine regioner. Nu skal de også slagtes.
Der skulle laves et bredt forlig om fremtidens folkeskole, så Danmark kunne få verdens bedste skole. Det blev ikke til noget.
For et år siden havde han ifølge sin egen vurdering bragt Danmark ud af krisen. Nu gjaldt det i stedet ghettoer, som var det største problem i Danmark. Det kom der ingenting ud af.
Krisen blev værre, og han blev ved med at sige, at han havde løst den. Senest i juni. En måned senere var der så krise, men den måtte endelig ikke løses med en vækstplan - indtil han fremlagde en vækstplan to uger senere.
I den var der en boligpakke. Den ville han ikke forhandle med S og SF om, fordi de ikke var ansvarlige. I dag vil han så gerne.
Portræt af Lars Løkke.
Jeg oplever, at han er god til at sige det, han tror vælgerne gerne vil høre.
Men jeg ser ham ikke som en leder af Danmark.
torsdag den 25. august 2011
Jeg er ikke kommunikationsekspert
Aarhus
Danish for progress
Sådan lyder et nyt slogan for den jyske hovedby, som blev præsenteret forleden.
To kommunikationseksperter roser sloganet over jp.dk, fordi det er anderledes og fordi det ikke fremhæver Aarhus på andres bekostning.
Hvis det er et godt slogan, så er jeg ikke kommunikationsekspert. Jeg er ikke i nærheden af at være det.
Jeg synes, det er intetsigende. Progress betyder fremskridt. Det går alle ind for, så længe vi ikke ved, hvad fremskridtet indebærer. Er det fremskridt i børns tandskader eller i antal studerende på Aarhus Universitet?
Hvad fører fremskridtet til? Hvad er det, der gør Aarhus til særligt progressiv?
Sloganet har ikke en god rytme, og det er ikke nemt at huske. Da jeg skulle skrive det her, havde jeg allerede glemt den præcise ordlyd.
Der er ikke noget i sloganet, som får mig til at tænke på Aarhus, altså bortset fra bynavnet. Der kunne have stået Køge, Sønderborg eller Næstved. Bortset fra, at de stadig slæber rundt på danske bogstaver i bynavnet.
Sloganet har heller ingen humor eller kant. Det er bare - et eller andet slogan.
Jeg er altså ikke ekspert, og her kommer endnu et foruroligende bevis på det: Jeg synes, det er en elendig idé, at Aarhus køber sig et internationalt slogan.
Det flytter ingenting. Det skaber ingen forandring.
En anden ikke-ekspert lærte mig på min første dag på journalisthøjskolen et godt mundheld, som jeg stadig husker og bruger flittigt, selv om det er på engelsk: Don't tell it - show it.
Her ligger nøglen til en vellykket branding-strategi. Byen, virksomheden, organisationen eller hvem der nu vil brande sig - skal bruge energien på at udleve sit brand på en måde så alle opdager det. At starte med et slogan er helt forkert.
Efter en ikke-eksperts opfattelse.
Et eksempel. Tilfældigvis hentet fra Aarhus. Det er Aarhusfestuge, som starter om et øjeblik. Årets udgave hedder Beautiful Mistakes og byder publikum på en masse oplevelser med folk, der laver fejl.
Det har kant. Det har humor. Det har rytme. Det har et budskab, som sætter tanker i gang hos modtageren. Det giver rum for kreativitet og fantasi. Der er et indhold, som festugen viser i praksis.
Hvor der er mennesker er der fejl. Mennesker med noget på hjerte begår smukke fejl, som vi andre kan lære af.
Fejl skaber fremskridt. Progressive mistakes?
Danish for progress
Sådan lyder et nyt slogan for den jyske hovedby, som blev præsenteret forleden.
To kommunikationseksperter roser sloganet over jp.dk, fordi det er anderledes og fordi det ikke fremhæver Aarhus på andres bekostning.
Hvis det er et godt slogan, så er jeg ikke kommunikationsekspert. Jeg er ikke i nærheden af at være det.
Jeg synes, det er intetsigende. Progress betyder fremskridt. Det går alle ind for, så længe vi ikke ved, hvad fremskridtet indebærer. Er det fremskridt i børns tandskader eller i antal studerende på Aarhus Universitet?
Hvad fører fremskridtet til? Hvad er det, der gør Aarhus til særligt progressiv?
Sloganet har ikke en god rytme, og det er ikke nemt at huske. Da jeg skulle skrive det her, havde jeg allerede glemt den præcise ordlyd.
Der er ikke noget i sloganet, som får mig til at tænke på Aarhus, altså bortset fra bynavnet. Der kunne have stået Køge, Sønderborg eller Næstved. Bortset fra, at de stadig slæber rundt på danske bogstaver i bynavnet.
Sloganet har heller ingen humor eller kant. Det er bare - et eller andet slogan.
Jeg er altså ikke ekspert, og her kommer endnu et foruroligende bevis på det: Jeg synes, det er en elendig idé, at Aarhus køber sig et internationalt slogan.
Det flytter ingenting. Det skaber ingen forandring.
En anden ikke-ekspert lærte mig på min første dag på journalisthøjskolen et godt mundheld, som jeg stadig husker og bruger flittigt, selv om det er på engelsk: Don't tell it - show it.
Her ligger nøglen til en vellykket branding-strategi. Byen, virksomheden, organisationen eller hvem der nu vil brande sig - skal bruge energien på at udleve sit brand på en måde så alle opdager det. At starte med et slogan er helt forkert.
Efter en ikke-eksperts opfattelse.
Et eksempel. Tilfældigvis hentet fra Aarhus. Det er Aarhusfestuge, som starter om et øjeblik. Årets udgave hedder Beautiful Mistakes og byder publikum på en masse oplevelser med folk, der laver fejl.
Det har kant. Det har humor. Det har rytme. Det har et budskab, som sætter tanker i gang hos modtageren. Det giver rum for kreativitet og fantasi. Der er et indhold, som festugen viser i praksis.
Hvor der er mennesker er der fejl. Mennesker med noget på hjerte begår smukke fejl, som vi andre kan lære af.
Fejl skaber fremskridt. Progressive mistakes?
tirsdag den 23. august 2011
1-1 i valgkampen efter to selvmål
Uha for en gang panik og vælgerangst, der venter os fra de to store partier, hvis den seneste uges begivenheder bliver målestokken for valgkampen.
Jeg tænker her på de to næsten ens og lige perspektivløse boligpakker, som pludselig skulle lanceres.
Pakkerne skulle lette nogle af omkostningerne ved at handle bolig. Besparelsen for et hus på 2 mio. kr. bliver på 23.000 kr. Hvordan det kan skubbe gange i bolighandlen kan ingen af parterne gøre rede for.
Hvis jeg ikke kunne sælge et hus til 2 mio. kr., ville det ikke være noget problem at sætte prisen 25.000 kr. ned.
Problemet på boligmarkedet er:
1. Husene er for dyre - ikke 23.000 kr., men 200.000, 700.000 eller 2.000.000 kr. for dyre.
2. Køberne er usikre på fremtiden - hvad sker der med understøttelse, efterløn og vores job?
De to problemer løses ikke ved et mindre gebyr. Og heller ikke ved at snakke en boligpakke op.
Det mente Socialdemokraterne tilsyneladende helt frem til weekenden, men så fik de opsnappet en plan fra regeringen om hjælp til boligejerne.
Så gik der vælgerangst i den. De store partier tør simpelthen ikke sige nej til at hjælpe boligejerne - for det er lige præcis den brede midtergruppe, som afgør ethvert valg.
Derfor lancerede Socialdemokraterne deres egen pakke og opfordrede til et nationalt kompromis.
Løkke vil ikke forhandle med S og SF, fordi han i sin valgkamp-retorik betegner dem som uansvarlige. Indtil for kort tid siden hed det fra hans side, at der ikke var råd til nye udgifter. Nu er der pludselig plads til at forøge underskuddet med 10 mia. kr.
Tilbage står indtrykket af total panik i begge lejre. Det gavner kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og De Radikale.
Få lidt ro på, folkens. Fortæl vælgerne, hvad I gerne vil. Husk også at fortælle, at I muligvis ikke kan gennemføre det hele. For det første kræver det flertal, og for det andet ved ingen, hvordan økonomien ser ud om et halvt år.
Og lad være med at drille hinanden med at holde pressemøder på tidspunkter, hvor de andre ville holde et. Det er simpelthen ren børnehave.
Jeg tænker her på de to næsten ens og lige perspektivløse boligpakker, som pludselig skulle lanceres.
Pakkerne skulle lette nogle af omkostningerne ved at handle bolig. Besparelsen for et hus på 2 mio. kr. bliver på 23.000 kr. Hvordan det kan skubbe gange i bolighandlen kan ingen af parterne gøre rede for.
Hvis jeg ikke kunne sælge et hus til 2 mio. kr., ville det ikke være noget problem at sætte prisen 25.000 kr. ned.
Problemet på boligmarkedet er:
1. Husene er for dyre - ikke 23.000 kr., men 200.000, 700.000 eller 2.000.000 kr. for dyre.
2. Køberne er usikre på fremtiden - hvad sker der med understøttelse, efterløn og vores job?
De to problemer løses ikke ved et mindre gebyr. Og heller ikke ved at snakke en boligpakke op.
Det mente Socialdemokraterne tilsyneladende helt frem til weekenden, men så fik de opsnappet en plan fra regeringen om hjælp til boligejerne.
Så gik der vælgerangst i den. De store partier tør simpelthen ikke sige nej til at hjælpe boligejerne - for det er lige præcis den brede midtergruppe, som afgør ethvert valg.
Derfor lancerede Socialdemokraterne deres egen pakke og opfordrede til et nationalt kompromis.
Løkke vil ikke forhandle med S og SF, fordi han i sin valgkamp-retorik betegner dem som uansvarlige. Indtil for kort tid siden hed det fra hans side, at der ikke var råd til nye udgifter. Nu er der pludselig plads til at forøge underskuddet med 10 mia. kr.
Tilbage står indtrykket af total panik i begge lejre. Det gavner kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og De Radikale.
Få lidt ro på, folkens. Fortæl vælgerne, hvad I gerne vil. Husk også at fortælle, at I muligvis ikke kan gennemføre det hele. For det første kræver det flertal, og for det andet ved ingen, hvordan økonomien ser ud om et halvt år.
Og lad være med at drille hinanden med at holde pressemøder på tidspunkter, hvor de andre ville holde et. Det er simpelthen ren børnehave.
Abonner på:
Opslag (Atom)